onsdag den 24. december 2008

Jul

SÅ blev det endelig jul.

Julen har altid været betydningsfuld for mig, men efter jeg blev voksen, synes jeg den har fået en endnu dybere mening.

Julen er mit absolutte sprirituelle og magiske højdepunkt på hele året.

Sikke en power der ligger i at så mange mennesker samles om en fælles begivenhed, som handler om at finde det bedste frem i sig selv, bilægge strid og åbne vore hjerter for at lade os berøre af det lille nyfødte barns hellighed.

Det er stort, at vi her i vores multikulurelle, fragmenterede individualiserede verden sammen beslutter os for at lukke ned i et par dage og vende opmærksomheden indad mod vores nære og kære. At vi spiser, drikker og synger i fællesskab for at genopdage glæden i vore hjerter og besegle den.

Historien om det lille Jesusbarn rører mit hjerte hver eneste år. For det ér jo sådan det er: at de små små børn er vores frelse. Det er dem, som redder os fra mørket og kalder på vores omsorg og kærlighed.

Uden at vide det - for jeg har ikke andre børn end Frk. Bjørnstrup - tror jeg, det gør sig sig gældende i endnu højere grad med vores handicappede børn. Det er så hjælpeløse og afhængige, at vi går til verdens ende for at hjælpe dem og passe på dem. De fremkalder så stort mod og så mange kræfter, som vi ikke troede vi havde. Vi møder også sorg og smerte, javist, men vi går videre, fordi vi ikke kan andet. fordi vi har håbet og troen på, at det nytter.


Mit juleønske er, at vi alle kan fylde vores depoter op i aften af lys, glæde og varme, så der er ressourcer til den videre vandring ud i den kolde, mørke tid. Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig, magisk jul med åbne hjerter :-)

tirsdag den 16. december 2008

Noget om Juletræet


Jeg fandt denne tekst her løst liggende i min udgave af Peters Jul. Desværre husker jeg ikke, hvor den er fra, eller hvem der har skrevet den. Men jeg kan lide den, fordi stemningen i den fanger julens cirkulære spiritualitet.


Ved du hvad det er for en stjerne, som sidder i toppen af juletræet?
...
Nej, det er ikke Bethemsstjernen, som de fleste tror, men den gode, gamle Nordstjerne!

Og nu skal du høre hvorfor:
Selve juletræet forestiller, hvad man i gamle dage kaldte Livets Træ. Det stod ifølge de gamle myter oppe på toppen af jorden - altså oppe på Norspolen.

Den stjerne, der befinder sig lige over dette sted hedder Nordstjernen. Nede under Livets træ drejer jordkloden rundt. Det er det, vi symboliserer, når vi danser rundt om træet. Når vi holder hinanden i hænderne under dansen, er det for at vise, at menneskene er forbundet med hinanden - hele jorden rundt.

Skal det være perfekt, skal der være 28 lys på træet. De skal sidde i 7 lag over hinanden med 4 lys i hvert lag, ligesom på advendtskransen. I højde med hvert lag hænger en hvid papirengel med trompet. Du skal forestille dig, at dit livs vandring starter ved det første lys i det nederste lag.Herefter bevæger du dig rundt, til du kommer til det fjerde lys. Her vil englen blæse i trompeten og byde dig velkommen til næste lag. Således fortsætter du, til du når de øverste lys.

Det er dét, man mener med at være i "den Syvende Himmel". Heroppe blæser ærkeenglen Gabriel med fryd og dybe vejrtrækninger i sin trompet for at byde dig velkommen indenfor.

Der var engang en mand, som hed Jakob. Han syntes ikke, han ville tage den store tur syv gange rundt om træet. Derfor kan du på juletræet finde "Jakobstigen".
Jakob kom dog hurtigt tilbage fra sin genvejs-drøm i den syvende himmel for at andre videre med os andre.
Ingen ved vist rigtigt, hvad han opdagede deroppe i toppen af juletræet.

Jesus kom ned af samme stige medbringende dåbs-vandet, således at du kunne vide, at der var sejret uden Gabriels trutterier.

Derved blev tæppet i templet sønderrevet, så vi kunne få indblik i, hvad det var Jakob så.
Magikkeriet, okkultismen, uvidenheden og angsten for det ventende var slut-prut-finale!

På juletræet finder du også hist og pist små glasfugle. De sidder og synger for at opmuntre dig på din livsrejse. Endvidere møder du kræmmerhuse og hjerter med godt at spise til vandringen.

Under træet ligger gaverne. I gamle dage var der ikke navn på dem, fordi de var fælles gaver til alle, som var med i dansen. Det kunne vi tænke på i dag med de mange fattige, som der jo symbolsk er med i dansen om træet. Således ejer du ikke alene de gaver, som får får til deling med andre.

Nu er det vel nok sådan, at der under dit juletræ er gaver, som bærer dit navn. Det er da også helt fint og ganske moderne. Og hvis du synes, at der er Bethlehemsstjernen, der sidder på træet og ikke, hvad du hér har fået fortalt , så er det selvfølgelig, dét, du bestemmer. Og skifter du Jakobsstigen ud med Dannebrogsflag for at tilslutte dig 1800-tallets ærgerelse over at have mistet det sydlige Danmark. så gerne for mig.

Din juletræs-fortæller vil nemlig gerne have, at julen skal være til din fornøjelse og glæde...
Derudover er det ret så voldsomt med 28 lys på træet!
---

Glædelig jul, allesammen!

tirsdag den 9. december 2008

En ting ved jeg..

Det er nemmere at blive mindre udenpå,
når man bliver større indeni

mandag den 8. december 2008

Der kom en mail...

Hej Heidi!
Jeg læser din blog, jeg synes den er interessant og medrivende. Men tænk, jeg føler at jeg snager i dit privatliv, at det sådan er lidt forbudt at læse med...

Her er, hvad jeg svarede:
Det er rigtigt at min blog er meget privat, men det jeg skriver om, har altid et dybere formål. Jeg synes, at vi lever i en verden, som er præget af overfladiskhed og drømmen om det perfekte liv. Det er en illusion, som gør os ensomme og syge i hjertet , fordi ingen af os kan leve op til de idealer. Jeg vil gøre mit til at bryde tabuer og bringe mennesker nærmere hinanden.

Jeg skriver iøvrigt kun om emner, som jeg er afklaret med eller som, jeg er afklaret med at jeg er uafklaret med. Bloggen er offentlig og frit tilgængelig for alle - det gælder også dig :-)

søndag den 7. december 2008

Overspisning

Måske skulle jeg starte ved begyndelsen...

Dette er mine tanker og erfaringer om overspisning:

Jeg definerer overspisning som den 3. spiseforstyrrelser. Noget, som mennesker gør, når de spiser, efter de er blevet mætte, og ofte også efter at nydelsen er forsvundet. Nogle kalder det for tvangsoverpisning for at understrege det tvangsprægede i handlingen.

Overspisning vil på sigt føre til overvægt, som kan føre til mange kropslige problemer. Overvægten er et sympton.

Overspisning handler ikke om mad. Det handler om følelser
Overspisning er ikke problemet. Det er løsningen på problemet.
Overspisning er en handling og handlinger kan ændres.

ALLE mennesker bruger såkaldte forsvarsmekanismer for at komme væk fra de følelser og behov, som de ikke kan rumme indeni. Nogle drikker, eller ryger. Nogle tager stoffer eller bliver shopaholics. Andre bliver ludomaner, og andre bruger “usynlige” forsvarsmekanismer, som afspejles i den måde, de forholder sig til deres omverden på. (Jeg vil skrive om disse interpersonelle forsvarsmekanismer på et andet tidspunkt)

Jeg er opmærksom på, at jeg bruger mad til at spise mig væk fra følelser, som jeg oplever som ubehagelige. Jeg er vokset indeni efter mange år i terapi,. Der er dog stadig daglige episoder, hvor jeg ikke kan udholde den frustration, jeg oplever, og hvor jeg vælger at gå i køleskabet, fremfor at lukke øjnene og vente på at det går over. Jeg er blevet mere bevidst om, at jeg gør det. Tidligere oplevede jeg det som en trance. Jeg kunne ikke mærke, når noget ramte mig. Pludselig befandt jeg mig foran køleskabet og stod og puttede mad i munden. Nogle gange stoppede jeg ikke, før jeg var ved at briste. Nogle gange faldt jeg i søvn, fordi min organisme blev overloaded.

Jeg har oplevet det som meget skamfuldt og ikke talt med ret mange om det. Jeg har bildt mig ind, at jeg nok, var en af de eneste, som gjorde sådan noget. Jeg har ønsket, at jeg i det mindste havde bulimi, så min problematik ikke var så synlig.

Det gør jeg ikke mere.

Nu stræber jeg efter at give mig selv omsorg og anerkendelse. Jeg tror på, at jeg har ret til at være i verden, som den unikke person, jeg er. Jeg er meget mindre tilbøjelig til at slå knuder på mig selv for at gøre andre tilfredse. Jeg ved, at vi alle har vores opafttelse af, hvad virkeligheden er, og min opfattelse er lige så meget værd, som alle andres.

Med denne nye selvstøtte oplever jeg, at jeg har mindre brug for at overspise.

Jeg vil fortsætte med at skrive om overspsining, men for min egen skyld vil jeg dosere det i mindre bidder.

fredag den 5. december 2008

Mere om overspisning

Tykke skrev en kritisk kommentar til mit forrige indlæg. Jeg begyndte at svare i kommentarfeltet, men det udviklede sig, så derfor kommer det her istedet:

Ros er dejlig, og let at lappe i sig. Kritik kræver mere "tygning" og overvejelse, og giver til gengæld mulighed for udvikling. Så tak for din kommentar, som først og fremmest lærer mig, at jeg ikke skal skrive på på bloggen 5 minutter før, jeg skal ud af døren :-)

1. Jeg vil GERNE tale på egne veje og sige, at jeg har brugt mad til at regulere mine følelser, siden jeg var ganske lille. Der var ikke særlig stor følelsemæssig rummelighed i familie, og hvis jeg viste tegn på at være andet end glad, kunne jeg få en mad eller noget slik. Jeg lærte tidligt at slik gjorde godt på den måde, at jeg fik også en kropslig erfaring med, hvordan, jeg kunne aflede opmærksomheden på min egen opfattelse af virkeligheden. Det gjorde det nemmere for mig at vokse op i min familie.

Når jeg ser mig omkring, både i min omgangskreds og på tv, ser jeg overvægtige reagere på samme måde som mig selv og spise på deres følelser, fordi de engang har lært at det er for risiskabelt at udtrykke dem. Der er ingen fordømmelse eller kropshadning i det. Det er blot en konstatering.

Du beskylder mig for at generalisere. Jeg kan se, at du også har svært ved at blive “i eget hus”, når du beder mig om at “blande JER udenom”.

2. Min bemærkninger er en kritik af den måde, man som regel behandler emnet overvægt og fedme i den danske debat. Som om at det udenlukkende handler om hvad man spiser. Jeg synes, det er alt for for fattigt at lægge så meget vægt(!) på information af kostrådene. Derfor blev jeg så glad, da jeg hørte i radioen, at man for en gangs skylkd talte om (nogle af ) de bagvedliggende årsager til overvægt.

3. Du har klippet i min sætning og taget den ud af kontekst: Overvægtige kan sagtens gå ned i vægt, NÅR de følger et planlagt kost og motionsprogram.

Hvis man har til hensigt at følge en slankekur eller “kost-omlægning” eller hvad filaen, det hedder i øjeblikket, men IKKE gør det - af det ene eller anden grund, kan man naturligvis IKKE gå ned i vægt. Det er så vidt jeg ved, videnskabligt bevist, at når man forbrænder flere kalorier end man optager, ja, så slanker man sig. Keine hexerei, nur behändichkeit.

Du kan tro, jeg kender en helt masse til slankekure, og jeg ved godt, hvor svært det er. Netop fordi overvægten IKKE handler om mad. Jeg er IKKE tilhænger af slankekure. Faktisk er det min erfaring, at slankekure skader mere end de gavner, både kropsligt og på den psykiske stablitet. Jeg siger jo netop også, at man uværgerligt tager på igen, hvis man ikke arbejder med de bagvedliggende årsager.

Igen føler mig generaliseret af dig: når du skriver “folk, som dig”. Jeg siger det igen: der ligger ingen fordømmelse af overvægtige mennesker i mit indlæg. Jeg ER selv mange kilo overvægtigt, og jeg føler mig da bestemt som et ligeværdigt menneske.

At du læser mit indlæg med al den fordømmelse må stå for din regning.

Dog vil jeg give dig, at ja, det er rigtigt, jeg ser en tendens hos både mig selv og hos andre overvægtige til at vælge offerrollen.

Jeg siger ikke, at der ikke er andre end overvægtige, som vælger denne rolle. Jeg siger heller ikke at offer-rollen er umoralsk, foragtelig eller dårligere end hverken hjælperrollen eller krænkerrollen (se evt min indlæg om Offer-Redder- Krænker trekanten. For mig er det et naturligt valg, idet jeg VAR offer for mine forældres umodenhed og mine bedsteforældres meget begrænsede livsopfattelser.

At du kan sige dig fri for offer-rollen er bare dejligt,. Jeg synes iøvrigt du gør et godt stykke arbejde omkring Fat- Acceptence, så keep up the good work, men lad være med at se fjender hvor der ingen er.

torsdag den 4. december 2008

Overspisning

ENDELIG begynder pressen at interessere sig for andet end slankekure og "livstilsændring" i forbindelse med overvægt. Her til morgen er der et længere interview med den dygtige og indsigtsfulde psykolog Annette Ilfeldt, som er en af dem, som længe har forsøgt at få lidt fornuft ind i debatten.

Hun kommenterer på en netop offentliggjort undersøgelse af 260 tvillingepar, hvoraf en er normalvægtig og en er overvægtig. Undersøgelsen påviser, at den overvægtige tvilling har været mere eller mindre omsorgssvigtet fra barndommen af. Når man er omsorgssvigtet danner hjernen ikke nok dopamin og man er risiko for at udvikle misbrugeradfærd, hvad enten det er alkolhol, stoffer eller mad, der er tale om.

Overvægtige mennesker bruger mad til at regulere sine følelser med. Det er et fåtal, som er overvægtige, alene på grund af at de ikke ved, hvordan de skal spise. Overvægtige kan sagtens gå ned i vægt, når de følger et planlagt kost og motionsprogram, men så længe de ikke arbejder med de bagvedliggende årsager og udvikler deres selvstøtte, tager de uværerligt på igen, når programmet er slut.