mandag den 1. juni 2009

Mindful stress/ stressful mind


I fredags gik det op for mig at Dalai Lama skulle holde seminar i Bella Centret OG at der var billetter tilbage.
Jeg har det sidste års tid beskæftiget mig med Mindfulness, da Gestaltterapien også har budhistiske rødder ville det uden tvivl være en stor oplevelse at se den gamle mester. Jeg er sikker på, at jeg ville kunne lære en masse.

Men da jeg ikke kunne få fat i Prinsen og tale børnepasning og planlægning, begyndte jeg at gå i panik. Jeg blev irritabel, mit hoved snurrede, jeg begyndte at trække vejret overfaldisk og blev rastløs.

Når man har levet med al for meget stress i al for lang tid, skal der ikke så meget til at vælte læsset.

Så desværre måtte jeg sande, at den måde jeg kunne forblive mest mindful på, var ved at opgive at blive mere mindful.


( Det er jo så det gode gamle forandringsparadoks igen: Først når du bliver den, du er, sker forandringen)