lørdag den 7. marts 2009

En bakke med udsigt


Der findes en bakke.

Der sad jeg i dag og fandt ro i denne overgangsperiode.
Mærkede den kolde muld under mig.
Så hvordan det piblede op alle vegne.
Hørte gæssene trække larmende mod vandet.
Vandets bløde stilhed.
Aftenskumringen, der gjorde alting selvlysende,
og pludselig kunne jeg se, hvordan stenalderens fiskere i deres udhulede træstammer søgte mod land inden mørkets komme.



Desværre havde jeg ikke kamera med, men dette billede giver en idé om stemningen

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Udsigt og indsigt, det præger dagene derovre på Amager ;o))

Heidi sagde ...

Ja, og de er gensidigt afhængige. Der skal både figur og baggrund til at danne det samlede billede.

Det har altid ligget nemt for mig at skue indad, men først i de senere år er jeg begyndt at kigge UD på verden omkring mig. Det er faktisk et letetlse fordi det fordeler ansvaret mere ligeligt - men det er vist en lidt anden diskussion :-)

Anonym sagde ...

Så afgjort en helt andet diskussion, men ikke mindre nødvendig for forståelsen.. der har du så evigt ret..

Jeg har altid haft lettest ved det modsatte af dig.. se de overordnede sammenhænge, forstå relationer mellem ydre tiltag... det er faktisk lige den modsatte proces af dig, jeg er i gang med... at skue indad for at forstå de ydre ting..

Mon der er en sammenhæng i processen, tænker jeg.. noget, der er ens i bearbejdningen af det ?

Marianne sagde ...

Jeg skuer udover de rørte vande og der er så meget af det, at jeg kun suger det ind i små portioner - så bliver jeg dejlig mæt :-)