Uh, hvor jeg mærker mine begrænsninger. Når overfladen bliver alt for glat, og alt hvad der lugter bare en anelse af konflikt skal undgåes, er det at jeg får lyst til TORDENVEJR!
Vi har lige haft visit af Svigerinden og Piloten. Selvom han flyver over hele verden, er han et meget bange menneske, som helst bestiller sin steakandkidney-pie, uanset hvor han lander.
Vi ville selvfølgelig vise sider af Københavns egenart og gik en tur på Christiania,. Manden trak skuldrene op om ørene og passede på sig selv.
Alle fordomme blev bekræftet, da vi skulle til at spise på morgenstedet. Der stod, de åbnede kl. 12, men kl. 12.45 var maden endnu ikke færdig og dørene blev derfor ikke slået op.
Det var slemt nok. Men da den ene kok ikke vidste, hvad den anden havde i gryden, måtte Piloten altså lige tjekke om der ikke var en McDonalds i nærheden...(der var der jo ikke, så den stakkels mand blev nøst til at spise en vegetargryde med brune ris)
Næ, så var der bedre i Tivoli, som var tilpas plasticagtigt og turistet, til at han kunne føle sig tilpas. Vi taler nemlig om manden, som friede til Svigerinden udenfor Askepots slot i Disneyland!
De har lige indrettet deres hjem, og "they knew exactly what they wanted". Som om det er en kvalitet i sig selv at følge den slagne vej og ikke lade sig inspirere af hvad livet har at byde på.
Så er det altså at Prinsen og jeg ånder lettet op og velsigner Danmark, hvor der - trods alt - ikke er SÅ mange tabuer.
Nu har vi sagt farvel for denne gang. Men det ironiske er jo desværre, at det er ligeså svært for mig at rumme deres livsstil, som omvendt.
4 kommentarer:
Længe leve mangfoldigheden :-) Så kan du lærer det :-)
Ja, uha! Gid det var så nemt at man bare kunne beslutte sig for at føle noget.. ;-P
kan bare lige se hvor sur jeg ville blive, hvis der blev friet til mig foran Askepot-slottet.....den har jeg moret mig over. Så forskelige vi er:-)
Ja, Piet, jeg vil også foretrække at gå udenom klichérne.
Forskelligheden er jo fin i sig selv, men hos Piloten var det tydeligt at det drejede sig om en angst for det ukendte. Han foretrak forudsigeligheden i alt, hvad han foretog sig. Bortset fra vi som handicapfamilie slet ikke kan gå ad den snorlige vej, synes jeg også det er trist at være sammen med et menneske, som i dén grad bliver nødt til at lukke af.
Send en kommentar