Lykke

At køre i mørket i min bil
med maven fuld af sushi
en bjørn bagved
som sprutter af
cola
glæde
og thaimad

Dét er lykke

Tankemylder

Jeg vil gerne skrive
Men det lille ord "gerne" er en snyder. Den udtrykker en modstand, et "men".
Jeg har et tankemylder, som flyver og farer og intet bider sig rigtigt fast.
Så jeg lader være

Indtil jeg ikke kan lade være mere

Udtømt og Påfyldt

Jeg har været så fuldstændig udtømt.

Frøkenens 5 uger lange sygdom, efterfølgende gener og to jobs ved siden af tappede alt, hvad der var. Der var ingenting tilbage til mig: ingen stilhed og ro, ingen træning og fysisk udfoldelse, ingen kreativitet eller kaffevisitter. Kun den udsultede ensomhed, som kommer, når udfordringerne bliver alt for store, og man må se sine begrænsninger i øjnene.

Og jeg var blevet inviteret til fest: Min fortid skulle genopstå og samles for en enkelt aften.

Jeg havde glædet mig, siden jeg fik det at vide. Hvor tit får man sådan en mulighed for at lukke ufærdige gestalter?

Tiden nærmede sig, og jeg begyndte at tvivle på, om jeg kunne gennemføre. Der skulle jo ingenting til, før tårene begyndte at løbe og selvom vi havde været et miljø, som havde lagt vægt på ærlig kærlighed, var det ikke sikkert, at de gamle venner var parat til SÅ meget autencitet.

Men jeg gjorde det! Gik til 30 års jubilæumsfest med Parkering Forbudt på Christiania og 250 andre mennesker, som synes at det var værd at hylde den tid, hvor drømmene var fulde af fællesskab. Hvor det nyttede, at stå sammen og kæmpe for det, man troede på og hvor vi kunne få store ting til at ske, selvom de allerfleste var et godt stykke under 20 år.

Der var så meget magi og kærlighed til den fest. Det var kollosalt frigørende, helt udsyret, og helt i orden.

Jeg lænede mig op af al den energi, drak af den, badede i den og lod mine depoter fylde op.

Nu er jeg klar til næste uge.

Kobber-kærester

Så har Prinsen og jeg været kærster igennem 12 1/2 år.

Vi burde nok have haft kobber-medaljer, men den slags er ikke så udbredt, så vi bestemte os for at få ringe på i stedet.

Stille

Jeg er stille i øjeblikket. Tænker at jeg burde skrive noget på bloggen, men fingrene vil ikke rigtigt. Der er ikke noget, som presser sig på for at komme ud.

Jeg er optaget af min datter, Frk. Bjørnstrup.

Hun har nærmest været syg siden 1 september. Først var det forkølelse, så roskildesyge og for 5 uger siden fik hun en mellemørebetændelse, som hun tilsyneladende ikke er kommet sig over endnu. Hun har ellers været igennem to pennicillinbehandlinger, men hun bliver ved med at råbe og slå sig på øret.

Ørelægen kan ikke se indikationer på noget som helst. Alt ser stille og fredeligt ud i ørene og begge dræn virker.

Hvad er det så???

Der er ingen tvivl, om at hun har ondt som ind i helvede. Hun kan sidde midt i ynglingslegetøjet og hygge sig, og så pludseligt stikker hun i et vræl og hamrer løs på øret.

Vi giver hende panodiler hver enste dag, og det ser ud til at tage toppen.

Hun er også mere udmattet, sover tit om eftermiddagen og kan ikke holde sig beskæftiget med det samme i ret længe af gangen. Tydelige tegn på at hun ikke har det godt.

Nu har jeg fået en tid til specialtandlægen i morgenb tidlig. Jeg tror næppe, at de finder noget, men vi famler i blinde og må bruge udelukkelsesmetoden.

Det er ikke nemt, når man ikke har noget sprog.