Jul

SÅ blev det endelig jul.

Julen har altid været betydningsfuld for mig, men efter jeg blev voksen, synes jeg den har fået en endnu dybere mening.

Julen er mit absolutte sprirituelle og magiske højdepunkt på hele året.

Sikke en power der ligger i at så mange mennesker samles om en fælles begivenhed, som handler om at finde det bedste frem i sig selv, bilægge strid og åbne vore hjerter for at lade os berøre af det lille nyfødte barns hellighed.

Det er stort, at vi her i vores multikulurelle, fragmenterede individualiserede verden sammen beslutter os for at lukke ned i et par dage og vende opmærksomheden indad mod vores nære og kære. At vi spiser, drikker og synger i fællesskab for at genopdage glæden i vore hjerter og besegle den.

Historien om det lille Jesusbarn rører mit hjerte hver eneste år. For det ér jo sådan det er: at de små små børn er vores frelse. Det er dem, som redder os fra mørket og kalder på vores omsorg og kærlighed.

Uden at vide det - for jeg har ikke andre børn end Frk. Bjørnstrup - tror jeg, det gør sig sig gældende i endnu højere grad med vores handicappede børn. Det er så hjælpeløse og afhængige, at vi går til verdens ende for at hjælpe dem og passe på dem. De fremkalder så stort mod og så mange kræfter, som vi ikke troede vi havde. Vi møder også sorg og smerte, javist, men vi går videre, fordi vi ikke kan andet. fordi vi har håbet og troen på, at det nytter.


Mit juleønske er, at vi alle kan fylde vores depoter op i aften af lys, glæde og varme, så der er ressourcer til den videre vandring ud i den kolde, mørke tid. Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig, magisk jul med åbne hjerter :-)

Noget om Juletræet

Jeg fandt denne tekst her løst liggende i min udgave af Peters Jul. Desværre husker jeg ikke, hvor den er fra, eller hvem der har skrevet den. Men jeg kan lide den, fordi stemningen i den fanger julens cirkulære spiritualitet.


Ved du hvad det er for en stjerne, som sidder i toppen af juletræet?
...
Nej, det er ikke Bethemsstjernen, som de fleste tror, men den gode, gamle Nordstjerne!

Og nu skal du høre hvorfor:
Selve juletræet forestiller, hvad man i gamle dage kaldte Livets Træ. Det stod ifølge de gamle myter oppe på toppen af jorden - altså oppe på Norspolen.

Den stjerne, der befinder sig lige over dette sted hedder Nordstjernen. Nede under Livets træ drejer jordkloden rundt. Det er det, vi symboliserer, når vi danser rundt om træet. Når vi holder hinanden i hænderne under dansen, er det for at vise, at menneskene er forbundet med hinanden - hele jorden rundt.

Skal det være perfekt, skal der være 28 lys på træet. De skal sidde i 7 lag over hinanden med 4 lys i hvert lag, ligesom på advendtskransen. I højde med hvert lag hænger en hvid papirengel med trompet. Du skal forestille dig, at dit livs vandring starter ved det første lys i det nederste lag.Herefter bevæger du dig rundt, til du kommer til det fjerde lys. Her vil englen blæse i trompeten og byde dig velkommen til næste lag. Således fortsætter du, til du når de øverste lys.

Det er dét, man mener med at være i "den Syvende Himmel". Heroppe blæser ærkeenglen Gabriel med fryd og dybe vejrtrækninger i sin trompet for at byde dig velkommen indenfor.

Der var engang en mand, som hed Jakob. Han syntes ikke, han ville tage den store tur syv gange rundt om træet. Derfor kan du på juletræet finde "Jakobstigen".
Jakob kom dog hurtigt tilbage fra sin genvejs-drøm i den syvende himmel for at andre videre med os andre.
Ingen ved vist rigtigt, hvad han opdagede deroppe i toppen af juletræet.

Jesus kom ned af samme stige medbringende dåbs-vandet, således at du kunne vide, at der var sejret uden Gabriels trutterier.

Derved blev tæppet i templet sønderrevet, så vi kunne få indblik i, hvad det var Jakob så.
Magikkeriet, okkultismen, uvidenheden og angsten for det ventende var slut-prut-finale!

På juletræet finder du også hist og pist små glasfugle. De sidder og synger for at opmuntre dig på din livsrejse. Endvidere møder du kræmmerhuse og hjerter med godt at spise til vandringen.

Under træet ligger gaverne. I gamle dage var der ikke navn på dem, fordi de var fælles gaver til alle, som var med i dansen. Det kunne vi tænke på i dag med de mange fattige, som der jo symbolsk er med i dansen om træet. Således ejer du ikke alene de gaver, som får får til deling med andre.

Nu er det vel nok sådan, at der under dit juletræ er gaver, som bærer dit navn. Det er da også helt fint og ganske moderne. Og hvis du synes, at der er Bethlehemsstjernen, der sidder på træet og ikke, hvad du hér har fået fortalt , så er det selvfølgelig, dét, du bestemmer. Og skifter du Jakobsstigen ud med Dannebrogsflag for at tilslutte dig 1800-tallets ærgerelse over at have mistet det sydlige Danmark. så gerne for mig.

Din juletræs-fortæller vil nemlig gerne have, at julen skal være til din fornøjelse og glæde...
Derudover er det ret så voldsomt med 28 lys på træet!
---

Glædelig jul, allesammen!

Lykke

At køre i mørket i min bil
med maven fuld af sushi
en bjørn bagved
som sprutter af
cola
glæde
og thaimad

Dét er lykke

Udtømt og Påfyldt

Jeg har været så fuldstændig udtømt.

Frøkenens 5 uger lange sygdom, efterfølgende gener og to jobs ved siden af tappede alt, hvad der var. Der var ingenting tilbage til mig: ingen stilhed og ro, ingen træning og fysisk udfoldelse, ingen kreativitet eller kaffevisitter. Kun den udsultede ensomhed, som kommer, når udfordringerne bliver alt for store, og man må se sine begrænsninger i øjnene.

Og jeg var blevet inviteret til fest: Min fortid skulle genopstå og samles for en enkelt aften.

Jeg havde glædet mig, siden jeg fik det at vide. Hvor tit får man sådan en mulighed for at lukke ufærdige gestalter?

Tiden nærmede sig, og jeg begyndte at tvivle på, om jeg kunne gennemføre. Der skulle jo ingenting til, før tårene begyndte at løbe og selvom vi havde været et miljø, som havde lagt vægt på ærlig kærlighed, var det ikke sikkert, at de gamle venner var parat til SÅ meget autencitet.

Men jeg gjorde det! Gik til 30 års jubilæumsfest med Parkering Forbudt på Christiania og 250 andre mennesker, som synes at det var værd at hylde den tid, hvor drømmene var fulde af fællesskab. Hvor det nyttede, at stå sammen og kæmpe for det, man troede på og hvor vi kunne få store ting til at ske, selvom de allerfleste var et godt stykke under 20 år.

Der var så meget magi og kærlighed til den fest. Det var kollosalt frigørende, helt udsyret, og helt i orden.

Jeg lænede mig op af al den energi, drak af den, badede i den og lod mine depoter fylde op.

Nu er jeg klar til næste uge.

På forsiden igen...

Så er frøken Bjørnstrup med mor på forsiden af LEV. Artiklen er den samme, som var i Københavner-bladet.
Den kan hentes ned som pdf her

Grundfølelser: Glæde

Jeg hentede Frk. Bjørnstrup i vores store, røde handicapbus den anden dag.

To af de store drenge fra fritten var på vej ud at gå med en pædagog. De standser, kigger og snakker lidt imens jeg slå liften ud. Pædagogen og den ene dreng gør sig tiltag til at gå videre, men den anden dreng er gået fuldstændig i stå og står bare og stirrer på os.

"Er du faldet helt i staver?", spørger pædagogen. Drengen vågner op og spørger med stemmen fuld af tilbageholdt spænding, om han ikke må se, når jeg kører bussen.

"Jo", svarer jeg, "så kan I begynde at gå, og så når vi passerer jer, skal jeg nok dytte". Drengen næsten spjætter af begejstring og går afsted med syvmile-skridt.

Da vi kører forbi, får de en flot fanfare dyt-dyt, dyt-dyyyyt. Drengene vinker og smiler over hele hovedet.

Deres glæde vakte min.

Det kan godt være de ikke er det klogeste, men hvem sagde svage i ånden???