Overspisning

ENDELIG begynder pressen at interessere sig for andet end slankekure og "livstilsændring" i forbindelse med overvægt. Her til morgen er der et længere interview med den dygtige og indsigtsfulde psykolog Annette Ilfeldt, som er en af dem, som længe har forsøgt at få lidt fornuft ind i debatten.

Hun kommenterer på en netop offentliggjort undersøgelse af 260 tvillingepar, hvoraf en er normalvægtig og en er overvægtig. Undersøgelsen påviser, at den overvægtige tvilling har været mere eller mindre omsorgssvigtet fra barndommen af. Når man er omsorgssvigtet danner hjernen ikke nok dopamin og man er risiko for at udvikle misbrugeradfærd, hvad enten det er alkolhol, stoffer eller mad, der er tale om.

Overvægtige mennesker bruger mad til at regulere sine følelser med. Det er et fåtal, som er overvægtige, alene på grund af at de ikke ved, hvordan de skal spise. Overvægtige kan sagtens gå ned i vægt, når de følger et planlagt kost og motionsprogram, men så længe de ikke arbejder med de bagvedliggende årsager og udvikler deres selvstøtte, tager de uværerligt på igen, når programmet er slut.

Lykke

At køre i mørket i min bil
med maven fuld af sushi
en bjørn bagved
som sprutter af
cola
glæde
og thaimad

Dét er lykke

Tankemylder

Jeg vil gerne skrive
Men det lille ord "gerne" er en snyder. Den udtrykker en modstand, et "men".
Jeg har et tankemylder, som flyver og farer og intet bider sig rigtigt fast.
Så jeg lader være

Indtil jeg ikke kan lade være mere

Udtømt og Påfyldt

Jeg har været så fuldstændig udtømt.

Frøkenens 5 uger lange sygdom, efterfølgende gener og to jobs ved siden af tappede alt, hvad der var. Der var ingenting tilbage til mig: ingen stilhed og ro, ingen træning og fysisk udfoldelse, ingen kreativitet eller kaffevisitter. Kun den udsultede ensomhed, som kommer, når udfordringerne bliver alt for store, og man må se sine begrænsninger i øjnene.

Og jeg var blevet inviteret til fest: Min fortid skulle genopstå og samles for en enkelt aften.

Jeg havde glædet mig, siden jeg fik det at vide. Hvor tit får man sådan en mulighed for at lukke ufærdige gestalter?

Tiden nærmede sig, og jeg begyndte at tvivle på, om jeg kunne gennemføre. Der skulle jo ingenting til, før tårene begyndte at løbe og selvom vi havde været et miljø, som havde lagt vægt på ærlig kærlighed, var det ikke sikkert, at de gamle venner var parat til SÅ meget autencitet.

Men jeg gjorde det! Gik til 30 års jubilæumsfest med Parkering Forbudt på Christiania og 250 andre mennesker, som synes at det var værd at hylde den tid, hvor drømmene var fulde af fællesskab. Hvor det nyttede, at stå sammen og kæmpe for det, man troede på og hvor vi kunne få store ting til at ske, selvom de allerfleste var et godt stykke under 20 år.

Der var så meget magi og kærlighed til den fest. Det var kollosalt frigørende, helt udsyret, og helt i orden.

Jeg lænede mig op af al den energi, drak af den, badede i den og lod mine depoter fylde op.

Nu er jeg klar til næste uge.

Kobber-kærester

Så har Prinsen og jeg været kærster igennem 12 1/2 år.

Vi burde nok have haft kobber-medaljer, men den slags er ikke så udbredt, så vi bestemte os for at få ringe på i stedet.

Stille

Jeg er stille i øjeblikket. Tænker at jeg burde skrive noget på bloggen, men fingrene vil ikke rigtigt. Der er ikke noget, som presser sig på for at komme ud.

Jeg er optaget af min datter, Frk. Bjørnstrup.

Hun har nærmest været syg siden 1 september. Først var det forkølelse, så roskildesyge og for 5 uger siden fik hun en mellemørebetændelse, som hun tilsyneladende ikke er kommet sig over endnu. Hun har ellers været igennem to pennicillinbehandlinger, men hun bliver ved med at råbe og slå sig på øret.

Ørelægen kan ikke se indikationer på noget som helst. Alt ser stille og fredeligt ud i ørene og begge dræn virker.

Hvad er det så???

Der er ingen tvivl, om at hun har ondt som ind i helvede. Hun kan sidde midt i ynglingslegetøjet og hygge sig, og så pludseligt stikker hun i et vræl og hamrer løs på øret.

Vi giver hende panodiler hver enste dag, og det ser ud til at tage toppen.

Hun er også mere udmattet, sover tit om eftermiddagen og kan ikke holde sig beskæftiget med det samme i ret længe af gangen. Tydelige tegn på at hun ikke har det godt.

Nu har jeg fået en tid til specialtandlægen i morgenb tidlig. Jeg tror næppe, at de finder noget, men vi famler i blinde og må bruge udelukkelsesmetoden.

Det er ikke nemt, når man ikke har noget sprog.

Afsted

Jeg havde heldigvis fri i dag og kunne gøre tingene i nogenlunde mit eget tempo.

Det var langsomt, det tempo.

Jeg har stadig været tung i kroppen. Jeg mærkede det tydeligt til træning.

Men nu er klokken sent og de fleste er opgaverne er alligevel blevet løst. Vi kører mod Jylland i morgen, hvor vi skal fejre Halloween med en skøn familie, vi mødte på Pindstrup sidste år.

Jeg elsker eventyr, så jeg glæder mig.