Til et netværksmøde sidder en mor med sit dit ny-diagnosticerede barn. Hun er ked af det og meget alene omkring situationen.
Tilstede er også de professionelle omkring barnet. Barnet er ikke registret i handicapcentret. Spørgsmålet bliver rejst.
Mor er tilbageholdende, er bange for at kommunen kommer ind og snager i hendes privatliv.
Den ene af de professionelle presser mor, fordi en registrering giver øget milighed for hjælp og støtte. Den anden profesionelle holder igen og synes, at det er vigtigst, at mor selv bestemmer.
Hvad ville du foretrække?
tirsdag den 6. januar 2009
torsdag den 1. januar 2009
Nyt år

Så er der taget hul på det spæde, nye år 2009.
Julen er næsten overstået. På tirsdag er det Helligtrekkongersaften og så er det slut for denne gang. Vi har lige et sidste komsammen på lørdag, og så starter jeg job på mandag.
Jeg er meget tilfreds med de valg, vi har truffet om julen denne gang.
Vi var afsted i en uge bare Prinsen, Bjørnstrup og jeg, til en bjælkehytte i Gilleleje, hvor vi boede det meste af tiden foran pejsen og hyggede igennem. Frk. Bjørnstrup er inde i en supergod periode. Hun bliver mere og mere social, og hun NØD selskabet med mor og far.
Normalt er det ellers meget svært for os med ferier, fordi vi hele tiden skal underholde hende og finde på, og der er så meget praktisk arbejde forbundet med at have et multihandicappet barn. Men denne gang havde vi alle mere ro på. Vi fik tanket op, og jeg elskede at være tæt på naturen og ligge og kigge ud på granerne om morgenen.
Nytåret fejrede vi for første gang uden frk. Bjørnstrup. Vi kørte hende i aflastning i går, og hun kommer først hjem i morgen kl. 15.30. Det er fantastisk! Vi skålede med gode venner og gik på restaurant og var kærester. Bare os to - ingen pligter eller afbrydelser, bare os.
I dag sov vi til kl. 11.30. Jeg har ingen erindring om, hvornår det sidst er sket. Jeg føler mig fuldstændig fyldt op på depoterne. Nu kan vinteren sgu' bare komme an. Jeg kan godt klare det.
Jeg er frisk på et år til!
Godt nytår til dig.
onsdag den 24. december 2008
Jul
SÅ blev det endelig jul.
Julen har altid været betydningsfuld for mig, men efter jeg blev voksen, synes jeg den har fået en endnu dybere mening.
Julen er mit absolutte sprirituelle og magiske højdepunkt på hele året.
Sikke en power der ligger i at så mange mennesker samles om en fælles begivenhed, som handler om at finde det bedste frem i sig selv, bilægge strid og åbne vore hjerter for at lade os berøre af det lille nyfødte barns hellighed.
Det er stort, at vi her i vores multikulurelle, fragmenterede individualiserede verden sammen beslutter os for at lukke ned i et par dage og vende opmærksomheden indad mod vores nære og kære. At vi spiser, drikker og synger i fællesskab for at genopdage glæden i vore hjerter og besegle den.
Historien om det lille Jesusbarn rører mit hjerte hver eneste år. For det ér jo sådan det er: at de små små børn er vores frelse. Det er dem, som redder os fra mørket og kalder på vores omsorg og kærlighed.
Uden at vide det - for jeg har ikke andre børn end Frk. Bjørnstrup - tror jeg, det gør sig sig gældende i endnu højere grad med vores handicappede børn. Det er så hjælpeløse og afhængige, at vi går til verdens ende for at hjælpe dem og passe på dem. De fremkalder så stort mod og så mange kræfter, som vi ikke troede vi havde. Vi møder også sorg og smerte, javist, men vi går videre, fordi vi ikke kan andet. fordi vi har håbet og troen på, at det nytter.
Mit juleønske er, at vi alle kan fylde vores depoter op i aften af lys, glæde og varme, så der er ressourcer til den videre vandring ud i den kolde, mørke tid. Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig, magisk jul med åbne hjerter :-)
Julen har altid været betydningsfuld for mig, men efter jeg blev voksen, synes jeg den har fået en endnu dybere mening.
Julen er mit absolutte sprirituelle og magiske højdepunkt på hele året.
Sikke en power der ligger i at så mange mennesker samles om en fælles begivenhed, som handler om at finde det bedste frem i sig selv, bilægge strid og åbne vore hjerter for at lade os berøre af det lille nyfødte barns hellighed.
Det er stort, at vi her i vores multikulurelle, fragmenterede individualiserede verden sammen beslutter os for at lukke ned i et par dage og vende opmærksomheden indad mod vores nære og kære. At vi spiser, drikker og synger i fællesskab for at genopdage glæden i vore hjerter og besegle den.
Historien om det lille Jesusbarn rører mit hjerte hver eneste år. For det ér jo sådan det er: at de små små børn er vores frelse. Det er dem, som redder os fra mørket og kalder på vores omsorg og kærlighed.
Uden at vide det - for jeg har ikke andre børn end Frk. Bjørnstrup - tror jeg, det gør sig sig gældende i endnu højere grad med vores handicappede børn. Det er så hjælpeløse og afhængige, at vi går til verdens ende for at hjælpe dem og passe på dem. De fremkalder så stort mod og så mange kræfter, som vi ikke troede vi havde. Vi møder også sorg og smerte, javist, men vi går videre, fordi vi ikke kan andet. fordi vi har håbet og troen på, at det nytter.
Mit juleønske er, at vi alle kan fylde vores depoter op i aften af lys, glæde og varme, så der er ressourcer til den videre vandring ud i den kolde, mørke tid. Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig, magisk jul med åbne hjerter :-)
Etiketter:
Frk. Bjørnstrup,
Glæde,
Handicap,
Helligdag,
Håb
tirsdag den 16. december 2008
Noget om Juletræet

Jeg fandt denne tekst her løst liggende i min udgave af Peters Jul. Desværre husker jeg ikke, hvor den er fra, eller hvem der har skrevet den. Men jeg kan lide den, fordi stemningen i den fanger julens cirkulære spiritualitet.
Ved du hvad det er for en stjerne, som sidder i toppen af juletræet?
...
Nej, det er ikke Bethemsstjernen, som de fleste tror, men den gode, gamle Nordstjerne!
Og nu skal du høre hvorfor:
Selve juletræet forestiller, hvad man i gamle dage kaldte Livets Træ. Det stod ifølge de gamle myter oppe på toppen af jorden - altså oppe på Norspolen.
Den stjerne, der befinder sig lige over dette sted hedder Nordstjernen. Nede under Livets træ drejer jordkloden rundt. Det er det, vi symboliserer, når vi danser rundt om træet. Når vi holder hinanden i hænderne under dansen, er det for at vise, at menneskene er forbundet med hinanden - hele jorden rundt.
Skal det være perfekt, skal der være 28 lys på træet. De skal sidde i 7 lag over hinanden med 4 lys i hvert lag, ligesom på advendtskransen. I højde med hvert lag hænger en hvid papirengel med trompet. Du skal forestille dig, at dit livs vandring starter ved det første lys i det nederste lag.Herefter bevæger du dig rundt, til du kommer til det fjerde lys. Her vil englen blæse i trompeten og byde dig velkommen til næste lag. Således fortsætter du, til du når de øverste lys.
Det er dét, man mener med at være i "den Syvende Himmel". Heroppe blæser ærkeenglen Gabriel med fryd og dybe vejrtrækninger i sin trompet for at byde dig velkommen indenfor.
Der var engang en mand, som hed Jakob. Han syntes ikke, han ville tage den store tur syv gange rundt om træet. Derfor kan du på juletræet finde "Jakobstigen".
Jakob kom dog hurtigt tilbage fra sin genvejs-drøm i den syvende himmel for at andre videre med os andre.
Ingen ved vist rigtigt, hvad han opdagede deroppe i toppen af juletræet.
Jesus kom ned af samme stige medbringende dåbs-vandet, således at du kunne vide, at der var sejret uden Gabriels trutterier.
Derved blev tæppet i templet sønderrevet, så vi kunne få indblik i, hvad det var Jakob så.
Magikkeriet, okkultismen, uvidenheden og angsten for det ventende var slut-prut-finale!
På juletræet finder du også hist og pist små glasfugle. De sidder og synger for at opmuntre dig på din livsrejse. Endvidere møder du kræmmerhuse og hjerter med godt at spise til vandringen.
Under træet ligger gaverne. I gamle dage var der ikke navn på dem, fordi de var fælles gaver til alle, som var med i dansen. Det kunne vi tænke på i dag med de mange fattige, som der jo symbolsk er med i dansen om træet. Således ejer du ikke alene de gaver, som får får til deling med andre.
Nu er det vel nok sådan, at der under dit juletræ er gaver, som bærer dit navn. Det er da også helt fint og ganske moderne. Og hvis du synes, at der er Bethlehemsstjernen, der sidder på træet og ikke, hvad du hér har fået fortalt , så er det selvfølgelig, dét, du bestemmer. Og skifter du Jakobsstigen ud med Dannebrogsflag for at tilslutte dig 1800-tallets ærgerelse over at have mistet det sydlige Danmark. så gerne for mig.
Din juletræs-fortæller vil nemlig gerne have, at julen skal være til din fornøjelse og glæde...
Derudover er det ret så voldsomt med 28 lys på træet!
---
Glædelig jul, allesammen!
tirsdag den 9. december 2008
mandag den 8. december 2008
Der kom en mail...
Hej Heidi!
Jeg læser din blog, jeg synes den er interessant og medrivende. Men tænk, jeg føler at jeg snager i dit privatliv, at det sådan er lidt forbudt at læse med...
Her er, hvad jeg svarede:
Det er rigtigt at min blog er meget privat, men det jeg skriver om, har altid et dybere formål. Jeg synes, at vi lever i en verden, som er præget af overfladiskhed og drømmen om det perfekte liv. Det er en illusion, som gør os ensomme og syge i hjertet , fordi ingen af os kan leve op til de idealer. Jeg vil gøre mit til at bryde tabuer og bringe mennesker nærmere hinanden.
Jeg skriver iøvrigt kun om emner, som jeg er afklaret med eller som, jeg er afklaret med at jeg er uafklaret med. Bloggen er offentlig og frit tilgængelig for alle - det gælder også dig :-)
Jeg læser din blog, jeg synes den er interessant og medrivende. Men tænk, jeg føler at jeg snager i dit privatliv, at det sådan er lidt forbudt at læse med...
Her er, hvad jeg svarede:
Det er rigtigt at min blog er meget privat, men det jeg skriver om, har altid et dybere formål. Jeg synes, at vi lever i en verden, som er præget af overfladiskhed og drømmen om det perfekte liv. Det er en illusion, som gør os ensomme og syge i hjertet , fordi ingen af os kan leve op til de idealer. Jeg vil gøre mit til at bryde tabuer og bringe mennesker nærmere hinanden.
Jeg skriver iøvrigt kun om emner, som jeg er afklaret med eller som, jeg er afklaret med at jeg er uafklaret med. Bloggen er offentlig og frit tilgængelig for alle - det gælder også dig :-)
søndag den 7. december 2008
Overspisning
Måske skulle jeg starte ved begyndelsen...
Dette er mine tanker og erfaringer om overspisning:
Jeg definerer overspisning som den 3. spiseforstyrrelser. Noget, som mennesker gør, når de spiser, efter de er blevet mætte, og ofte også efter at nydelsen er forsvundet. Nogle kalder det for tvangsoverpisning for at understrege det tvangsprægede i handlingen.
Overspisning vil på sigt føre til overvægt, som kan føre til mange kropslige problemer. Overvægten er et sympton.
Overspisning handler ikke om mad. Det handler om følelser
Overspisning er ikke problemet. Det er løsningen på problemet.
Overspisning er en handling og handlinger kan ændres.
ALLE mennesker bruger såkaldte forsvarsmekanismer for at komme væk fra de følelser og behov, som de ikke kan rumme indeni. Nogle drikker, eller ryger. Nogle tager stoffer eller bliver shopaholics. Andre bliver ludomaner, og andre bruger “usynlige” forsvarsmekanismer, som afspejles i den måde, de forholder sig til deres omverden på. (Jeg vil skrive om disse interpersonelle forsvarsmekanismer på et andet tidspunkt)
Jeg er opmærksom på, at jeg bruger mad til at spise mig væk fra følelser, som jeg oplever som ubehagelige. Jeg er vokset indeni efter mange år i terapi,. Der er dog stadig daglige episoder, hvor jeg ikke kan udholde den frustration, jeg oplever, og hvor jeg vælger at gå i køleskabet, fremfor at lukke øjnene og vente på at det går over. Jeg er blevet mere bevidst om, at jeg gør det. Tidligere oplevede jeg det som en trance. Jeg kunne ikke mærke, når noget ramte mig. Pludselig befandt jeg mig foran køleskabet og stod og puttede mad i munden. Nogle gange stoppede jeg ikke, før jeg var ved at briste. Nogle gange faldt jeg i søvn, fordi min organisme blev overloaded.
Jeg har oplevet det som meget skamfuldt og ikke talt med ret mange om det. Jeg har bildt mig ind, at jeg nok, var en af de eneste, som gjorde sådan noget. Jeg har ønsket, at jeg i det mindste havde bulimi, så min problematik ikke var så synlig.
Det gør jeg ikke mere.
Nu stræber jeg efter at give mig selv omsorg og anerkendelse. Jeg tror på, at jeg har ret til at være i verden, som den unikke person, jeg er. Jeg er meget mindre tilbøjelig til at slå knuder på mig selv for at gøre andre tilfredse. Jeg ved, at vi alle har vores opafttelse af, hvad virkeligheden er, og min opfattelse er lige så meget værd, som alle andres.
Med denne nye selvstøtte oplever jeg, at jeg har mindre brug for at overspise.
Jeg vil fortsætte med at skrive om overspsining, men for min egen skyld vil jeg dosere det i mindre bidder.
Dette er mine tanker og erfaringer om overspisning:
Jeg definerer overspisning som den 3. spiseforstyrrelser. Noget, som mennesker gør, når de spiser, efter de er blevet mætte, og ofte også efter at nydelsen er forsvundet. Nogle kalder det for tvangsoverpisning for at understrege det tvangsprægede i handlingen.
Overspisning vil på sigt føre til overvægt, som kan føre til mange kropslige problemer. Overvægten er et sympton.
Overspisning handler ikke om mad. Det handler om følelser
Overspisning er ikke problemet. Det er løsningen på problemet.
Overspisning er en handling og handlinger kan ændres.
ALLE mennesker bruger såkaldte forsvarsmekanismer for at komme væk fra de følelser og behov, som de ikke kan rumme indeni. Nogle drikker, eller ryger. Nogle tager stoffer eller bliver shopaholics. Andre bliver ludomaner, og andre bruger “usynlige” forsvarsmekanismer, som afspejles i den måde, de forholder sig til deres omverden på. (Jeg vil skrive om disse interpersonelle forsvarsmekanismer på et andet tidspunkt)
Jeg er opmærksom på, at jeg bruger mad til at spise mig væk fra følelser, som jeg oplever som ubehagelige. Jeg er vokset indeni efter mange år i terapi,. Der er dog stadig daglige episoder, hvor jeg ikke kan udholde den frustration, jeg oplever, og hvor jeg vælger at gå i køleskabet, fremfor at lukke øjnene og vente på at det går over. Jeg er blevet mere bevidst om, at jeg gør det. Tidligere oplevede jeg det som en trance. Jeg kunne ikke mærke, når noget ramte mig. Pludselig befandt jeg mig foran køleskabet og stod og puttede mad i munden. Nogle gange stoppede jeg ikke, før jeg var ved at briste. Nogle gange faldt jeg i søvn, fordi min organisme blev overloaded.
Jeg har oplevet det som meget skamfuldt og ikke talt med ret mange om det. Jeg har bildt mig ind, at jeg nok, var en af de eneste, som gjorde sådan noget. Jeg har ønsket, at jeg i det mindste havde bulimi, så min problematik ikke var så synlig.
Det gør jeg ikke mere.
Nu stræber jeg efter at give mig selv omsorg og anerkendelse. Jeg tror på, at jeg har ret til at være i verden, som den unikke person, jeg er. Jeg er meget mindre tilbøjelig til at slå knuder på mig selv for at gøre andre tilfredse. Jeg ved, at vi alle har vores opafttelse af, hvad virkeligheden er, og min opfattelse er lige så meget værd, som alle andres.
Med denne nye selvstøtte oplever jeg, at jeg har mindre brug for at overspise.
Jeg vil fortsætte med at skrive om overspsining, men for min egen skyld vil jeg dosere det i mindre bidder.
Etiketter:
Egenomsorg,
Eksistens,
Forsvarsmekanismer,
Overspisning,
Terapi
Abonner på:
Opslag (Atom)