I dag er det 1. maj. Det er Arbejdernes Internationale Kampdag. Det er også i dag 12 år siden at Prinsen og jeg blev kærester. I Fælledparken.
Det er nok godt, at det netop blev dén dag. Vi fik kampgejsten med i vuggegave, og den har vi haft brug for siden hen.
I dag startede vi dagen med brunch og friskepresset juice. Det gav kræfter til at tale om de svære ting i parforholdet. De uheldige mønstre, magtfordeling, ansvarsfordeling, overhund-underhund, og hvordan vi mon kan bevare kreativiteten, når vi er under pres.
Det kræver centrering at kunne lytte til den anden uden at blive såret eller gå i forsvarsposition. Det havde jeg i dag.
Normalt plejer vi at fejre vores dag ved at være tilbageskuende og se på alle de oplevelser, vi har delt. Men det gav fint mening, at bruge dagen til at se frem i stedet. Det føles som en god investering.
Senere klarede vejret op og vi nåede en tur i Fælledparken.
4 kommentarer:
Wow, trods jeres fælles kampe, virker det somom, at I var heldige, at I fandt hinanden, og at jeres dejlige pige valgte jer som forældre! Rigtig hjertelig tillykke med dagen, som nu er forbi. Men nye venter på jer! :o)
Sikke en dag at have som kærestedag - der var en mening med at i skulle mødes og så på arbejdernes internationale kampdag. For kampe har i kæmpet og der kommer flere til og det klare i også for i er gjort af en særlig støbning :-)
Tillykke med dagen, Heidi. det lyder som om den har været god:-)
Hej Piet,
Det er da vist din mor, som har været ved tasterne, hva'?
Tak for Tillyken. Det var bestemt en speciel dag :-)
Send en kommentar