Mere om overspisning

Tykke skrev en kritisk kommentar til mit forrige indlæg. Jeg begyndte at svare i kommentarfeltet, men det udviklede sig, så derfor kommer det her istedet:

Ros er dejlig, og let at lappe i sig. Kritik kræver mere "tygning" og overvejelse, og giver til gengæld mulighed for udvikling. Så tak for din kommentar, som først og fremmest lærer mig, at jeg ikke skal skrive på på bloggen 5 minutter før, jeg skal ud af døren :-)

1. Jeg vil GERNE tale på egne veje og sige, at jeg har brugt mad til at regulere mine følelser, siden jeg var ganske lille. Der var ikke særlig stor følelsemæssig rummelighed i familie, og hvis jeg viste tegn på at være andet end glad, kunne jeg få en mad eller noget slik. Jeg lærte tidligt at slik gjorde godt på den måde, at jeg fik også en kropslig erfaring med, hvordan, jeg kunne aflede opmærksomheden på min egen opfattelse af virkeligheden. Det gjorde det nemmere for mig at vokse op i min familie.

Når jeg ser mig omkring, både i min omgangskreds og på tv, ser jeg overvægtige reagere på samme måde som mig selv og spise på deres følelser, fordi de engang har lært at det er for risiskabelt at udtrykke dem. Der er ingen fordømmelse eller kropshadning i det. Det er blot en konstatering.

Du beskylder mig for at generalisere. Jeg kan se, at du også har svært ved at blive “i eget hus”, når du beder mig om at “blande JER udenom”.

2. Min bemærkninger er en kritik af den måde, man som regel behandler emnet overvægt og fedme i den danske debat. Som om at det udenlukkende handler om hvad man spiser. Jeg synes, det er alt for for fattigt at lægge så meget vægt(!) på information af kostrådene. Derfor blev jeg så glad, da jeg hørte i radioen, at man for en gangs skylkd talte om (nogle af ) de bagvedliggende årsager til overvægt.

3. Du har klippet i min sætning og taget den ud af kontekst: Overvægtige kan sagtens gå ned i vægt, NÅR de følger et planlagt kost og motionsprogram.

Hvis man har til hensigt at følge en slankekur eller “kost-omlægning” eller hvad filaen, det hedder i øjeblikket, men IKKE gør det - af det ene eller anden grund, kan man naturligvis IKKE gå ned i vægt. Det er så vidt jeg ved, videnskabligt bevist, at når man forbrænder flere kalorier end man optager, ja, så slanker man sig. Keine hexerei, nur behändichkeit.

Du kan tro, jeg kender en helt masse til slankekure, og jeg ved godt, hvor svært det er. Netop fordi overvægten IKKE handler om mad. Jeg er IKKE tilhænger af slankekure. Faktisk er det min erfaring, at slankekure skader mere end de gavner, både kropsligt og på den psykiske stablitet. Jeg siger jo netop også, at man uværgerligt tager på igen, hvis man ikke arbejder med de bagvedliggende årsager.

Igen føler mig generaliseret af dig: når du skriver “folk, som dig”. Jeg siger det igen: der ligger ingen fordømmelse af overvægtige mennesker i mit indlæg. Jeg ER selv mange kilo overvægtigt, og jeg føler mig da bestemt som et ligeværdigt menneske.

At du læser mit indlæg med al den fordømmelse må stå for din regning.

Dog vil jeg give dig, at ja, det er rigtigt, jeg ser en tendens hos både mig selv og hos andre overvægtige til at vælge offerrollen.

Jeg siger ikke, at der ikke er andre end overvægtige, som vælger denne rolle. Jeg siger heller ikke at offer-rollen er umoralsk, foragtelig eller dårligere end hverken hjælperrollen eller krænkerrollen (se evt min indlæg om Offer-Redder- Krænker trekanten. For mig er det et naturligt valg, idet jeg VAR offer for mine forældres umodenhed og mine bedsteforældres meget begrænsede livsopfattelser.

At du kan sige dig fri for offer-rollen er bare dejligt,. Jeg synes iøvrigt du gør et godt stykke arbejde omkring Fat- Acceptence, så keep up the good work, men lad være med at se fjender hvor der ingen er.

Overspisning

ENDELIG begynder pressen at interessere sig for andet end slankekure og "livstilsændring" i forbindelse med overvægt. Her til morgen er der et længere interview med den dygtige og indsigtsfulde psykolog Annette Ilfeldt, som er en af dem, som længe har forsøgt at få lidt fornuft ind i debatten.

Hun kommenterer på en netop offentliggjort undersøgelse af 260 tvillingepar, hvoraf en er normalvægtig og en er overvægtig. Undersøgelsen påviser, at den overvægtige tvilling har været mere eller mindre omsorgssvigtet fra barndommen af. Når man er omsorgssvigtet danner hjernen ikke nok dopamin og man er risiko for at udvikle misbrugeradfærd, hvad enten det er alkolhol, stoffer eller mad, der er tale om.

Overvægtige mennesker bruger mad til at regulere sine følelser med. Det er et fåtal, som er overvægtige, alene på grund af at de ikke ved, hvordan de skal spise. Overvægtige kan sagtens gå ned i vægt, når de følger et planlagt kost og motionsprogram, men så længe de ikke arbejder med de bagvedliggende årsager og udvikler deres selvstøtte, tager de uværerligt på igen, når programmet er slut.

Lykke

At køre i mørket i min bil
med maven fuld af sushi
en bjørn bagved
som sprutter af
cola
glæde
og thaimad

Dét er lykke

Tankemylder

Jeg vil gerne skrive
Men det lille ord "gerne" er en snyder. Den udtrykker en modstand, et "men".
Jeg har et tankemylder, som flyver og farer og intet bider sig rigtigt fast.
Så jeg lader være

Indtil jeg ikke kan lade være mere

Udtømt og Påfyldt

Jeg har været så fuldstændig udtømt.

Frøkenens 5 uger lange sygdom, efterfølgende gener og to jobs ved siden af tappede alt, hvad der var. Der var ingenting tilbage til mig: ingen stilhed og ro, ingen træning og fysisk udfoldelse, ingen kreativitet eller kaffevisitter. Kun den udsultede ensomhed, som kommer, når udfordringerne bliver alt for store, og man må se sine begrænsninger i øjnene.

Og jeg var blevet inviteret til fest: Min fortid skulle genopstå og samles for en enkelt aften.

Jeg havde glædet mig, siden jeg fik det at vide. Hvor tit får man sådan en mulighed for at lukke ufærdige gestalter?

Tiden nærmede sig, og jeg begyndte at tvivle på, om jeg kunne gennemføre. Der skulle jo ingenting til, før tårene begyndte at løbe og selvom vi havde været et miljø, som havde lagt vægt på ærlig kærlighed, var det ikke sikkert, at de gamle venner var parat til SÅ meget autencitet.

Men jeg gjorde det! Gik til 30 års jubilæumsfest med Parkering Forbudt på Christiania og 250 andre mennesker, som synes at det var værd at hylde den tid, hvor drømmene var fulde af fællesskab. Hvor det nyttede, at stå sammen og kæmpe for det, man troede på og hvor vi kunne få store ting til at ske, selvom de allerfleste var et godt stykke under 20 år.

Der var så meget magi og kærlighed til den fest. Det var kollosalt frigørende, helt udsyret, og helt i orden.

Jeg lænede mig op af al den energi, drak af den, badede i den og lod mine depoter fylde op.

Nu er jeg klar til næste uge.

Kobber-kærester

Så har Prinsen og jeg været kærster igennem 12 1/2 år.

Vi burde nok have haft kobber-medaljer, men den slags er ikke så udbredt, så vi bestemte os for at få ringe på i stedet.

Stille

Jeg er stille i øjeblikket. Tænker at jeg burde skrive noget på bloggen, men fingrene vil ikke rigtigt. Der er ikke noget, som presser sig på for at komme ud.

Jeg er optaget af min datter, Frk. Bjørnstrup.

Hun har nærmest været syg siden 1 september. Først var det forkølelse, så roskildesyge og for 5 uger siden fik hun en mellemørebetændelse, som hun tilsyneladende ikke er kommet sig over endnu. Hun har ellers været igennem to pennicillinbehandlinger, men hun bliver ved med at råbe og slå sig på øret.

Ørelægen kan ikke se indikationer på noget som helst. Alt ser stille og fredeligt ud i ørene og begge dræn virker.

Hvad er det så???

Der er ingen tvivl, om at hun har ondt som ind i helvede. Hun kan sidde midt i ynglingslegetøjet og hygge sig, og så pludseligt stikker hun i et vræl og hamrer løs på øret.

Vi giver hende panodiler hver enste dag, og det ser ud til at tage toppen.

Hun er også mere udmattet, sover tit om eftermiddagen og kan ikke holde sig beskæftiget med det samme i ret længe af gangen. Tydelige tegn på at hun ikke har det godt.

Nu har jeg fået en tid til specialtandlægen i morgenb tidlig. Jeg tror næppe, at de finder noget, men vi famler i blinde og må bruge udelukkelsesmetoden.

Det er ikke nemt, når man ikke har noget sprog.