Jo, vi kom til lægen (ny) i går, og hun indvilgede i at skrive en henvisning, når vi havde fundet en børnelæge, som har adgang for kørestole.
Jeg har ringet rundt til nogle stykker uden held, men én af dem foreslog at jeg kontaktede en vis dr. Helle, som viser sig at have stor erfaring indenfor handicapverden.
Nu har jeg mailet til hende i dag og ridset op, hvad det handler om. Så er det ude i verden og jeg må bare krydse fingre og være tålmodig.
Det viste sig ellers at den sidste røde bagdel kun var optakten til en ordentlig omgang ud af begge ender, som har beskæftiget os det meste af weekenden.
Nu er Frøkenen ved at komme sig. Der er kun mørke pletter tilbage på ballerne, hvor sårene har været.
Hun skal til sin første Idrætsdag i morgen med skolen, så forhåbentlig er balancen genoprettet, når hun skal op på hoppeborgen og hvad de ellers finder på.
Hvad der skete med vreden???
Den var mest af alt et udtryk for den enorme afmagt, jeg føler, når min lille elskede er i dyb smerte, og jeg ingenting kan gøre for at trøste hende.
Sådan har det altid været. Når hun har det slemt, skubber hun mig væk. Jeg må ikke komme nær og holde om hende. Hun er helt alene.
Det har været noget af det værste ved hendes autisme, at hun ikke har kunne lukke os ind. Jeg har været fuldstændig desperat over det, og da jeg ikke kan vende desperationen imod hende, var det lægerne, som fik på puklen denne gang.
Det er ikke fordi, jeg er bange for min vrede, men så længe det er muligt for mig, foretrækker jeg dialogen. I det tilfælde var det det rigtige valg.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Jeg håber og beder til at der kan findes nogle brugbare løsninger...
Jeg har også tit tænkt på, hvorfor kan man ikke sprænge den ballon ens unge er spærret inde i? Jeg har også nogen gange tænkt, hvor må det være rart at være derinde. Måske skal man vende den om - de er heldig for der er så godt derinde, hvorfor skal de ud? Det her kan godt ende meget filosofisk - men mange overvejelser har jeg gjort...Men det kan vi vende på Tante T :-)
Ja, autisme rører også ved mig på et meget dybt plan. Tænk, at jeg, som er sådan en sucker for autentisk kontakt skulle få et barn med autistsike træk...
I det mindste kan jeg være fuldstændig sikker på at hun er dybt autenetisk i den kontakt, hun er i stand til at give.
Ja, vi må bestemt tale videre, når vi mødes til T.
Jeg snyder lidt og har indbudt Prinsen til en nice cuppa med scones og clotted cream på lørdag :-P
Kære - godt at få en opfølgning. Og vrede er en god ting - når den kan placeres.
Den vrede der ikke er konstruktiv oplever jeg meget som udtryk for andre ting, fx sorg. Ligesom angsten også kan være det.
Men vrede at handle på er forløsende - og du har handlet ;-)
Send en kommentar