tirsdag den 15. april 2008

Den Varme Stol

Og hvorfor så lige dét navn?

Som psykoterapeut er jeg uddannet indenfor den retning, som hedder gestalt-terapi. Uddannelsen er så langvarig og dybdegående, at den er blevet en del af mig. Jeg arbejder ikke som gestaltterapeut - jeg ER gestaltterapeut. Det skal bloggen selvfølgelig reflektere.

Den teknik, som gestalt er mest kendt for, er Den Varme Stol.

Man bruger teknikken, når klienten tydeligt mærker en konflikt med 2 parter. Det kan være klienten er vred på sin partner, eller det kan være to sider af klientens personlighed, som strides mod hinanden.

Man sætter 2 stole op overfor hinanden, opfordrer klienten at at anbringe de stridende parter i hver sin stol og beder klienten sætte sig i den ene stol. Ved at sætte sig, identificerer klienten sig nu med den ene del. Dermed bliver denne stol "varm".

Klienten fortæller så den tomme stol overfor, hvordan det er at være vedkommende. "Jeg er..." "Jeg mærker..." "Jeg ønsker.."

Når klienten har "tømt sig", beder man klienten om at skifte stol og gentage processen. Som regel skal der flere stoleskift til frem og tilbage. Hermed skabes der dialog imellem parterne og klienten vil til slut opleve sig selv, som mere "hel" mere integreret.

Den Varme Stol har altid være en effektiv teknik for mig. Det er langt fra alle, som oplever den meningsfuld, men jeg gør.

Jeg synes, den er kreativ, dynamisk, aflarende, integrerende, dialogskabende og meget relevant. Den vil jeg også gerne have, at min blog bliver

Ingen kommentarer: