Jeg har fået en opfordring fra Nina om at skrive om min oplevelse af pest og bedst
I virkeligheden er det drønsvært. Jeg synes nok, at de to begreber er vævet ind i hinanden...
Det, som træder tydeligst frem er selvfølgelig min datter, Frk. Bjørnstrup. Hun er det bedste, som nogensinde er sket for mig. samtidig har hun (eller måske snarere hendes handicaps) medbragt SÅ meget smerte, sorg, vrede og afmagt, så det afgjort også været den største krise i mit liv, og dermed pest. ULTRA-PEST.
Jeg tror altid, at jeg har været god til at vende tingene, men jeg blevet virkelig dygtig til det, efter jeg blev mor. At have et så multihandicappet barn, som jeg har bringer virkelig mange svære ting med sig. Derfor har det været en tvingende nødvendighed at lære at finde lyspunkter og se det store i det små. Ellers var jeg simpelthen gået til.
Vi lever et liv med mange eksreme følelser: Vi kan være meget glade og meget kede af det.
Det bliver lettere at leve med de svigninger, når jeg prøver at huske på den lille hvide klat i midten, når jeg er i det sorte felt og omvendt.
Alt er i bevægelse: this too will pass...
Pest:
1. Når jeg glemmer at passe godt på mig selv (bedst: når jeg glemmer mig selv og bare ER)
2. At have indgået tvangsægteskab med kommunen ang. hjælp til Frk. Bjørnstrup. (Bedst: at vi bor i et land, hvor der er meget hjælp at hente)
3. At bo i en mørk stuelejlighed med udsigt til trafik og Amagercentret (Bedst: at vi bor i en lejlighed, vi selv har valgt. At vi har fint med plads og at den i stor udstrækning opfylder vores behov)
Bedst:
1. At være mor til en dejlig, smuk unge og mærke hvordan kærligheden udfylder hjertet (Pest: at Bjørnstrups store vanskeligheder har trukket alvorlige veksler på mit helbred)
2. At have en kæreste, som jeg virkelig kan mødes med (Pest: at det nogen gange sker alt for sjældent)
3. At have verdens mest spændende uddannelse - og få lov til at bruge den (Pest: at det kræver mange kræfter at opbygge en praksis - kræfter, som kan være svære at finde)
Tak for opfordringen, Nina :-)
2 kommentarer:
Ja jeg turde ikke skrive at Mathias incl. tilbehør også var min pest. Den er så stor den der had/kærlighed - det er helt ude i ekstremerne....
Og tvangsægteskabet med kommunen, bvaard, hvis det bare fungerede....
Heidi jeg er så stolt over at kende en så skøn amagerkvinde som dig - for du er så enestående....
Tak for komplimenten :-D
Ja, det er et tabubelagt farvand at bevæge sig i.
Men noget af det, jeg har lært ved at Frk. Bjørnstrup er handicappet, er at jeg har måtte sige farvel til mange "almindelige" normer: jeg mener, når man står og tørrer røv og skifter ble på et 7 årigt barn, så mener jeg ikke længere, at jeg har råd til fine fornemmelser. Der kommer en direktehed ind i livet. Jeg lærer at skære ind til benet på en anden måde end jeg har gjort før - uagtet, hvad andre måttet mene.
Send en kommentar