Mange steder har jeg hørt om børn med autismespektrumforstyrrelser, som har fået det bedre efter de har ændret deres diæt og fjernet gluten, mælk og evt. sukker
Jo mere jeg hører om det, jo mere synes det værd at forsøge.
I dag nævnte jeg det overfor min læge. Hun så noget skeptisk ud og anbefalede, at jeg talte med en diætist først, da Frk. Bjørnstrup er i voksealderen og vi nødigt skulle lave mere ravage end der allerede er.
Hun kunne bare ikke hjælpe mig. Det skulle gå igennem et hospital.
Fint, tænkte jeg og gik hjem og ringede til Bjørnstrups neurolog, så han kunne lave en henvisning.
Deeet var han nu ikke så begejstret for. Han havde godt nok hørt om nogle, som lavede de ændringer, men som han selv sagde, var det ikke noget han havde fidus til.
Det er nemlig ikke videnskabligt bevist, og mente han bestemt ikke, at det var noget, som Rigets diætister kunne gå ind i.
Alligevel er der nu så mange erfaringer (erfaringer er langt fra det samme som bevis. Husk det!) som tyder på at kosten kan spille en rolle ifm. autisme og andre udviklingsforstyrrelser.
Og hvorfor skulle det heller ikke gøre det: når alt kommer til alt er mennesket blot et kemisk laberatorium. SELVFØLGELIG har det betydning, hvilke stoffer, man fylder i. Selvfølgelig!
På VidenCenter for Autisme deltager man i øjeblikket i en international undersøgelse med fokus på sammenhængen mellem kost og autisme.
Indtil der forelægger evidensbaseret materiale, må vi bogstaveligt talt tage skeen i egen hånd og se, om Bjørnstrup er én af de mange, som kan profitere af diæten. Eller sætte tegnebogen på diæt og betale en privat diætist for at sikre, at Bjørnen får kalk nok og ikke får overdosis af D-vitamin.
Hm, det er et konfliktfyldt farvand at bevæge sig ind på, det med kosten.
Det rør ved meget dybtliggende og personlige overbevisninger. Ikke mindst hos mig selv. Jeg har altid synes, at mad handlede om meget mere end at tage næring til sig. Mad er ikke kun rationelt. Der er mange mange følelser forbundet med det.
Men jeg kan også mærke, at jeg bliver provokeret over, at den etablerede lægeverden reagerer så rigidt og lukket, Nogle gange er den bedste motivationsfaktor en stor pegefinger, som siger "Det må/ kan/ tør du ikke", så lige nu er jeg dér, hvor vi selvfølegelig skal prøve nogle kostændringer.
6 kommentarer:
Åhhhhhh, hvorfor skal det altid være så stift :-) Vi går hos diætisterne på Riget kan vi ikke bare tage den lille frøken med?
Jeg tror at kosten har en stor betydning for vores velbefindende, men hvis du skal i gang med dette projekt så kræver det altså at du har en backup - nogen du hele tiden kan tale kost med.... Hvad tror du "tøsebarnet" vil sige til at få omlagt sin kost?
Puha, som om det ikke var nok at have en handicappet barn. Så skal man sandelig også slås med systemet. Jeg føler med jer. Og så tror jeg i øvrigt, evidens eller ej, at I som forældre tæt på pigen har en ren intuitiv fornemmelse for, havd der vil være bedst for hende. Håber på en god løsning for jer! :o)
Marianne: Jo, det var da en god idé at tage tøsebarnet med i lommen :-)
Jeg tror såmænd ikke det vil blive så stor en udfordring for Frk. Bjørnstrup. Hun drikker allerede rismælk med stor fornøjelse og er også begyndt at få glutenfri brød på madpakken. Hun elsker frugt og nødder, så det er nemt at spise hende af med det i stedet for sukker.
Jeg vil gerne have en sparringspartner, men for filaen da: helt almindelige danske børn og muslimske børn bliver jo ikke tjekket og kontrolleret for at se om de er dækket ind.
I mit hoved handler det primært om at hun får en kalktablet, når vi fjerner mælken og at hun ellers får en sund og varieret kost. Jeg er lidt obs på, om hun kan få for meget D-vitamin, da hun ud over sin EyeQ altid har mindst én slags fiskepålæg med til frokost. Men måske er jeg naiv???
Ham jeres ven, Grækeren, er med i den internationale gruppe, som skal undersøge sammenhængen. Jeg tror nok, jeg kontakter VidenCenter for Autisme snart og lige får deres bud ind over. Tak for din feedback.
Nina: Jeg plejer at sige, at kampen med "systemet" er det, som tapper de flrste kræfter ifht. at have et handicappet barn. Det er jeg desværre ikke ene om at synes.
Til gengæld er jeg god til at lytte og holde fast i min intuition.
Tak for dit håb :-))
Ja for fanden. Ja til at kosten betyder noget. Ja til at det i det hele taget betyder noget hvad vi putter i os. I vores børn. Særlige behov eller ej. Og vi kan mærke det - intuitivt, som du siger Heidi. Det er en gave som vi aldrig må lade dem få held med at slå ud af hænderne på os! En gave der skal være vores ledetråd.
Det er urimeligt at systemet gang på gang skal være en stopklods for dette. Simpelthen urimeligt. Men jeg ved du holder fast. Godt gået! Du er i stand til at 'se'.
Din intuition virker helt sund, uden at jeg jo helt kan sætte mig ind i jeres problematikker, men det forekommer mig, at en stor del af øvelsen for jer, netop handler om at holde fast! Jeg håber det bedste for jer!
Jeg har forresten en lille udfordring til dig ovre hos mig, hvis du har tid og lyst! :o)
Hej Jeg er nysgerrig om i er kommet igang med diæten og om i synes den virker ? min søn har været på den i nu 4 år og det har ændret vores og ikke mindst hans liv. Jeg håber i er kommet igang og hvis i stadig har en masse spørgsmål er du velkommen til at ringe eller skrive til mig.
Hilsen Karina tlf. 22956308 eller min mail karina@rikana-sundkost.dk
Send en kommentar