Har lige set Guy Richie's Revolver og føler mig helt skudt igennem hovedet - på den fede måde, vel at mærke.
Først det første er det en suveræn gangster-film med højt tempo, gode karakterer, penge, ondskab og krudtrøg.
Der er flere hilsner til Tarantino. Hovedpersonen heddder mr. Greene. Topskurken hedder Gold, ligesom alle gangsterne i Reservoir Dogs havde farve-navne, og der er et stykke animationsfilm, som sender minderne tilbage tilbage til Lucy Liu, der som O-Ren Ishii gemte sig under sengen imens hendes forældre bliver henrettet i Kill Bill 1.
Vi fandt også en lille hilsen til Dr. No - eller var det Thunderball??
Det er næppe heller ikke tilfældigt, at filmen hedder Revolver, ligesom det Beatles album, hvor de for alvor begynder de mere komplicerede og eksperimenterende kompositioner og arrangementer.
Kort fortalt har Jake Greeene siddet 7 år i isolationsfængsel. Han sad i cellen imellem en skakmester og en supersvindler. De to spillede skak med hinanden via bøger fra biblioteket, som de lagde små sedler ind i. Børgerne passerede mr. Greene på vejen og således lærte han af mestrene.
Her er hvad han lærte:
Én ting, jeg har lært i de sidste 7 år, er i ethvert spil og ethert svindelnummer er der altid en modstander og altid et offer. Fidusen er at finde ud af, hvornår man er det sidste, så man kan blive det første.
Den største fjende vil altid gemme sig på det sidste sted, du leder
(Iøvrigt et oprindeligt citat fra Julius Cæsar, 75 BC)
Der er kun én måde, at blive bedre til spillet på: spil mod en modstander, som er smartere end dig (oprindeligt citat fra Fundamentals of Chess; 1885)
Jo mere raffineret spillet er, jo mere raffineret er modstanderen.
Hvem er din ultimative fjende? Dig selv!
---
Som den kvikke læser allerede har bemærket, kan disse udsagn overføres til de spil, vi alle spiller mod os selv i vores sind.
Det gør det til en helt besnærende og inspirende god film, som heldigvis skærer moralen ud i pap til sidst - for der var altså utrolig mange detaljer og sjove klip at holde styr på undervejs.
Det er en kompliceret film, som vækker til masser af eftertanke, selvom man ikke nødvendigvis følger kabbalahen, som Hr. og Fru Madonna.
Jeg skal se den flere gange!
fredag den 18. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar