Kyndelmisse

Jeg har sakset fra Dagny, som er socialpædagogernes nyhedsklip:

'Kyndelmisse' er et pudsigt ord. Det kommer af ordet 'kynde' = tænde. 'Kyndel' betyder på gl. dansk 'fakkel'. Det latinske udtryk 'missa candelarum' betyder 'lysenes messe'.

Kyndelmisse er oprindelig en katolsk helligdag, som har været fejret siden o. år 500, men er i virkeligheden en videreførelse af en gammel hedensk renselsesfest og sonefest for de døde. Den blev afholdt i februar måned. Det latinske ord 'februo' = renser (i religiøs betydning).
Som katolsk helligdag blev Kyndelmissedagen fejret som minde om den dag, da Jesus blev fremstillet i templet 40 dage efter sin fødsel, og til minde om Marias Renselsesfest. Ifølge Moseloven var en kvinde uren i 40 dage efter fødslen af et drengebarn og 80 dage efter fødslen af en pige. Lukas-evangeliets kapitel 2, vers 22-40, om Jesus, der fremstilles i templet, er den centrale bibelske tekst bag kyndelmisse - her hedder det bl.a. "Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk ...".
På Kyndelmisse blev vokslysene til næste kirkeår indviet bl.a. med fakkeloptog.

Kyndelmisse var tidligere en meget almindelig tidsbestemmelse: "Ved Kyndelmisse-Knude er Julen ude, men ingen kan den laste, der holder Jul til Faste". Set i forhold til kirkeåret slutter julen først med fejring af kyndelmisse. Perioden mellem 1. søndag i advent og kyndelmisse er kendetegnet ved lyset som symbol, f.eks. adventskransen, kalenderlys, julelys, helligtrekongerslyset.

Vinteren regnedes fra 1. november til 1. maj, så Kyndelmissedagen er vinterens vendepunkt. Kyndelmisse er derfor i folkelig forstand fejringen af Midvinter.
"Kyndelmisse slår sin knude" (Steen Steensen Blicher) betyder, at det er streng frost, og vintertemaet slås også an i Jeppe Aakjærs 'Sneflokke kommer vrimlende' med linjen "... nu kom Kjørmes-knud" er en forjydskning af ordet 'Kyndelmisse'.

Der er knyttet en mængde traditioner til Kyndelmisse.
2. februar var dagen, hvor bonden gennemgik sit forråd, halvdelen skulle helst være tilbage på dette tidspunkt. Frugttræerne blev pisket med tynde ris for at sikre en god frugthøst, og mange steder praktiseredes rituel midvinterpløjning - pigen bag hestene og karlen med ploven. Det skulle sikre gode afgrøder.
Dagen blev brugt til at tage varsler for det kommende år:
Hvis det blæser...
så atten kællinger ikke kan holde den nittende ved jorden, forsvinder kulden snart.
Hvis det tør...
vil høsten blive god (Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø)
Hvis det sner...
kommer våren tidligt
Hvis lærken høres første gang...
kommer våren tidligt
Hvis et pindsvin kan se sin egen skygge
varer vinteren 6 uger endnu
Hvis grævlingen kigger ud af sit vinterhi for første gang...
og det er gråvejr og mildt, så bliver den oppe, og vinteren er ved at være forbi, mens den skynder sig ned i hulen igen, hvis det er klart vejr.

Kyndelmissedagen blev desuden markeret med god mad og drikke. 'Kjørmes-gilde' var sammenskudsgilder.
På selve Kyndelmissedag spiste man pandekager eller æbleskiver for at sikre en god byghøst. Nogle steder spiste man af julebrødet, som ville forhindre hovedpine og hugormebid. Andre steder spiste man flæsk, som skulle modvirke rygsmerter. Spiste man ikke flæsk til Kyndelmisse, skulle man i skoven "for at bide snegle", et udtryk for sult.

Struense afskaffede i 1770 dagen som national helligdag i samme hug, som han afskaffede 10 andre helligdage, hvoraf mange stammede fra den katolske tid, bl.a. Allehelgensdag. Hans begrundelse var, at de mere var blevet "anvendt til lediggang og laster end til sand gudsdyrkelse", og at det var bedre, om de blev brugt "til arbejde og nyttig gerning". Struense samlede helligdagene under én hat: Store Bededag.

Skikken omkring Kyndelmisse fortsatte langt op i 1800-tallet.
De senere år er der igen kommet en interesse for den gamle Midvinter- og lysfest, og Kyndelmisse fejres flere steder, både i form af gudstjenester og med bredere anlagte arrangementer. Således har Køge fået tradition for at fejre Kyndelmisse med stribevis af arrangementer over det meste af et døgn. I år sker det på fredag.

(Kilder: bl.a. Den store Salmonsen, Den Store Danske Encyklopædi, Politikens Danmarks Historie.)

Det er hvidt herude

Tekst: St. St. Blicher, 1838
Melodi: Thomas Laub, 1914

Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.

Det er tyst herude,
kun med sagte pik på rude
melder sig den små musvit.
Der er ingen fugl, der synger,
finken kun på kvisten gynger,
ser sig om og hvipper lidt.

Det er koldt herude,
ravne skrige, ugler tude,
søge føde, søge l�.
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden,
skeler til det tamme kræ.

Hanen sig opsvinger
på en snemand, sine vinger
klaskende han sammenslår.
Krummer halsen stolt og galer -
hvad monstro han vil, den praler?
Hvis endda om tø han spår!

Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges,
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!

---