I fredags gik det op for mig at Dalai Lama skulle holde seminar i Bella Centret OG at der var billetter tilbage.
Jeg har det sidste års tid beskæftiget mig med Mindfulness, da Gestaltterapien også har budhistiske rødder ville det uden tvivl være en stor oplevelse at se den gamle mester. Jeg er sikker på, at jeg ville kunne lære en masse.
Men da jeg ikke kunne få fat i Prinsen og tale børnepasning og planlægning, begyndte jeg at gå i panik. Jeg blev irritabel, mit hoved snurrede, jeg begyndte at trække vejret overfaldisk og blev rastløs.
Når man har levet med al for meget stress i al for lang tid, skal der ikke så meget til at vælte læsset.
Så desværre måtte jeg sande, at den måde jeg kunne forblive mest mindful på, var ved at opgive at blive mere mindful.
( Det er jo så det gode gamle forandringsparadoks igen: Først når du bliver den, du er, sker forandringen)
4 kommentarer:
Jeg fatter heller ikke at man skal ned og have så meget fat i sig selv før man kan begynde at ændre. Mille går til Mindfull meditation en gang om ugen og taler godt om det....
Det ER godt :-)
Hm...mindfullness...jeg har stødt på det og det lyder som en fantastisk måde at skabe indre ro. Men det er yoga og meditation jo f.eks. også, og jeg husker, hvordan jeg som stresset udearbejdende mor med to mindre børn, stressede afsted for svedende at nå mit mål for afslapning. Bestemte mig på et tidspunkt for, at det OGSÅ var ok bare at sætte sig ned et roligt sted og stirre ud i luften i stedet.
Fidusen i Mindfulness er netop at du ikke går VÆK fra livet, men IND i livet. Du kan både praktisere meditation, når du vasker op eller går en tur. Det handler dybest set om at få fat i sit åndedræt og bruge det til at finde ro.
Send en kommentar