Grundfølelser: Sexualitet

Jeg var på den genåbnede badeanstalt, Helgoland idag. Inden man startede med at renovere Amager Strand og skabe en kunstig ø og det hele, var det mit absolutte ynglingsted i sommermånederne. Men det var gammelt og råddent.

En dag så jeg en kvinde gå igennem et af gulvbrædderne, så det var klart at det ikke kunne holde længere. Det blev revet ned og man begyndte at grave ud til øen (her fandt man rester af en stenalderboplads, som havde spist tun og sværdfisk fanget i Øresund - men det er en helt anden historie).

Efter Amager Strandpark blev åbnet påny for 3-4 år siden, er vi mange som har spejdet længselsfuldt efter den lys-turkis bygning på pælene ude i vandet. I mandags blev det nye Helgoland åbenet for offentligheden. Jeg er ikke helt tilfreds: pælene står højt over vandoverfladen og giver ikke den tætte kontakt med bølgerne, som det gamle sted havde. Fordi de står så højt bliver, der også bedre udsyn til både mande og fællesafdelingen, og det generer min blufærdighed.

Helgoland har altid været et sted, som vækker min sexualitet. Det er jo nok fordi man i de adskilte dame og mandeafdeling er helt nøgne. Nu opfatter jeg ikke mig selv som lesbisk, så det er ikke fordi det tænder mig at se på de andre kvinder. Ikke i traditionel forstand, ihvertfald. Hos mig er det grundfølelsen, sexualitet, som vækkes. En livsgnist og et velbehag i mig selv og min krop, som er uafhængig af andre. En følelse, som giver mig lyst til at være god ved mig og passe på mig.

Jeg tager tøjet af og mærker først vinden mod min hud. Over det hele. Jeg får en følelse af at hænge sammen. Den forstærkes yderligere af at bevæge mig ned i det kolde vand. Jeg er fuldt tilstede, fordi sansebombardementet er så stærkt. I dag var det en blanding af lyst og gys, fordi vandet stadig virker koldt. Når jeg kommer op igen, ruller blodet stærkt i mine årer, ud til hver en celle i min krop, og jeg føler mig frydefuldt tilstede i nuet.

Jeg kigger på de andre andre kvinder. I dag er der ikke så mange, men når solen er varm, bliver der hurtigt fyldt op og vi ligger tæt, håndklæde ved håndklæde. Der er kvinder i mange former og figurer, unge og gamle, tykke og tynde, rynkede og glatte, lyse og mørke, udsmykkede og au naturel.

Det er en befrielse at se alle disse kroppe - præcis som de er. Det er ikke til at gætte, hvem som er overlæge og hvem, som er arbejdsløs. Alle tæller vi lige og alle fortæller vi en historie om et kvindeliv, som alene i kraft af vores køn, binder os sammen.

Så nu har jeg både en stærk forbindelse med mig selv og en fornemmelse at at høre til og være forbundet med en lang perlerække af kvinder, som rækker ud over tid og sted.

Dét er grundfølelsen sexualitet for mig.