Ja, ordspillet er jo sjovt, men der ligger faktisk en dyb alvor bag:
Der er ingen tvivl om at vi i store dele af verden er ramt af den såkaldte "fedme-epidemi". Det kan der være mange årsager til: mangel på kropslig bevægelse, den hurtige mads udbredelse osv.
Som selvdiagnosticeret overspiser undrer det mig, at der er så lidt tale om "den 3. spiseforstyrrelse", binge-eating-disorder, compulsive overeating eller slet og ret overspisning. Det vil sige at man "spiser på sine følelser" istedet for at udtrykke dem.
I min verden er der ingen tvivl om at det er en spiseforstyrrelse. Det handler nemlig ikke om selvkontrol, disciplin, slankekure osv.
Det handler om, at der er kræfter, som tager over, fordi det i øjeblikket føles alt for svært at være dén, jeg er. Jeg har brugt maden til at beskytte mig med, trøste mig med, straffe med, aflede med og dæmpe mig med. Hver gang jeg har stået i situation, som på én eller anden måde har overvældet mig og været ubærlig, har jeg kunne komme væk ved hjælp af mad.
For mig er mit fedt mit beskyttelseslag.
Det beskytter mig mod omverden. Men det beskytter mig også mod mig selv.
Når jeg længes efter at være slank er det også en længsel efter at være mere mig selv.
Det generer mig, når folk (kvinder) taler om at ville tabe sig.
Jeg véd, at jeg tabte mig, da jeg tog på. Jeg mistede kontakten til min kerne.
Jeg er ud på en lang rejse for at genfinde den. Nogengange har jeg fin forbindelse, og der er overensstemmelse imellem det jeg tror, tænker, føler og gør. Andre gange falder jeg ned i et hul og famler efter kernen igen igen.
Jeg er ikke i gang med at tabe mig. Jeg er i gang med at finde mig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
11 kommentarer:
Du formidler sådan en dejlig klog og fin indsigt om spiseforstyrrelse og dig selv. Du oser af klarhed - god vind på rejsen mod DIG - jeg er sikker på det er et vidunderligt sted at være :-)
Kære Gitte
Tak for din søde kommentar.
Joe, jeg synes nok jeg er klar, men jeg går altså deværre ned i hullet igen og igen - også med åbne øjne.
Det er ikke særligt vidunderligt, men temmelig sårbart. Derfor er det dejligt at få en opbakkende kommentar netop til dette indlæg :-)
Hvad blev der iøvrigt af DIT bloggeri, Gitte???
Huller er huller...og udsynet er jo ikke så godt fra et hul :-/
men din selvindsigt er en fornøjelse at læse om.
...og jeg har netop genoptaget bloggeriet her til aften.
Yes... sådan ... at finde sin kerne og ikke kernen i en slankekur, som i øvrigt ikke hjælper en f..
Jeg tabte mig meget sidste år.. og har taget lidt over halvdelen på igen. Jeg føler mig meget mere som mig selv nu, hvor mærkeligt det end lyder. Men jeg brød mig ikke om mit "slanke" jeg .. jeg følte mig nøgen, blottet, og jeg kunne ikke kende mig selv i spejlet. Det var ikke rart...
Nej, BED taler man helst ikke om. Så har vi jo ikke kontrol over noget som helst i det her super-over-kontrollede samfund..
AC: En slankekur er "ydrestyring". Overspisere er vant til at indrette sig efter andres mening behov og undertrykke deres egne. Derfor kan man godt slanke sig på et kostprogram, som som alle ved, er det sjældent noget, som holder i længden, fordi man stadig ikke har taget anvaret for sig selv og fået fat i sin "indrestyring".
Jeg satser på at skrive meget mere om spisning, slankekure og deslige i den følgende tid :-)
Som du netop antyder ligger der nemlig også en form for samfundskritik i selve overspisningen.
Ja, jeg husker Sussie Orbachs bog, jeg læste den for mange år siden.. En samfundskritisk kvindevinkel på det at være "slave" af at skulle leve op til at være slank ...
Susie Orbash er en klassiker, som har haft stor indflydelse på, hvordan jeg har set på min overvægt.
Tove Hviid har også skrevet nogle interesante bøger, selvom hendes holdning måske er knap så solidarisk.
Har du læst den svenske bog "Elefant i netstrømper"? Den er skrevet af en svansk gestaltterapeut og er også helt forrygende. Ved nærmere eftertanke tror jeg faktisk, at det fortjener en genlæsning...
Jeg kan virkelig godt lide ordet "ydrestyring" i den her sammenhæng.. Det giver virkelig mening for mig.
Nej, Elefant i Netstrømper vil jeg gerne læse.. Tove Hviids bøger har jeg vist kun læst en af, for længe siden .. det var samtidig med S.O.s bog.. Og ja.. de tåler bestemt genlæsning...
Især Susie Orbash's bog.. Den er stadig brand-aktuelt, du..
Held og lykke :)
Hej Tykke
Velkommen til. Jeg var lige forbi hos dig. Det er dejligt at se hvordan du arbejder på at vi som overvægtige at finde nogle positive rollemodeller.
Send en kommentar