“If you want to improve, be content to be thought foolish and stupid.”
Epictetus (Greek philosopher associated with the Stoics, AD 55-c.135)
Citatet dukkede op i den romantiske komedie "Lunefulde Lykke" igår.
Det rammer mig som terapeut, hvor både jeg og andre kan have den forventning, at jeg må have tjek på "det hele" hvis jeg skal kunne hjælpe andre.
Det har jeg ikke og jeg vil hermed påberåbe mig retten til ikke at have det.
Så snart jeg tror jeg har fundet de vises sten (og det sker altså desværre ind i mellem), låser jeg mig fast og får sværere ved at arbejde fænomenologisk - altså at tage klientens oplevelser og virkelighed for pålydende.
Hvis jeg ikke er parat til at stille mig på klientens side, men forestiller mig, at jeg er klogere end hende, sker der en forkertgørelse af klienten, som ikke fremmer processen med selvaccept, som er selve terapiens væsen.
Jeg havde en supervisor engang, som ofte brugte vendinger som "jeg er altså lidt dum på det her punkt.." og "det må du forklare mig nærmere.." Det åbnede op og gav mig mig magten tilbage, så jeg kunne finde min egen sandhed.
Jeg er bange for den "guru-ficering", som meget nemt finder sted i det terapeutiske felt. Selvom det kan være flatterende, er det uhensigtsmæssigt, begrænsende og kan være direkte ubehageligt, når klienten vokser og på et tidspunkt vælter én ned fra piedestalen.
Derfor er det vigtigt for mig, at holde fast i at jeg også bare er et menneske, som prøver at finde vej og leve mit liv, så godt, som jeg kan.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Kære Heidi
Jeg tænker som gammel socialforvilder altid på Kierkegaards ord om at hjælpe...
For at hjælpe må jeg ydmyge mig og vide, at jeg ikke er den kloge, den alvidende, den viiseste ... men den, der ingenting ved.....
Ja.. vi har en tendens til at tro, at NU har vi fundet svaret på alle de problemer, et menneske, der søger vores hjælp måtte have.. og vurderer så ud fra det ... og kommer derfor aldrig heelt tæt på den "perfekte" løsning .. fordi det bliver vores projekt, vores løsning ... og ikke det menneskes, som søgte vores hjælp...
Håber I havde en god ferie.
Kære AC
Jeg er jo socialpædagog af grunduddannelse. Min ynglingslærer dengang var vild med Kierkegaard og introducerede dit citat for os.
Det holder bare!
Vi er ikke hjemme fra ferie endnu, men Prinsen har fundet en måde at gå på nettet. Vi er på Slette Strand feriecenter og har lige været oppe og se Bulbjerg i dag. Det var bare så fantastisk. Vi kunne se måske 50 km væk og var nok 80 meter over Vesterhavet. Øjj, hvor jeg bare drak det ind.
Kære Heidi
Ja... Han holder, den gamle ;)
Det er jo det mest fantastiske natur, I bevæger jer i. Det er så stort, at man bliver helt lille... Den følelse får jeg altid, når jeg er i storslået natur. Så kommer ydmygheden helt af sig selv.
Jeg har det ligesådan. Desværre er Prinsen en udpræget city.boy, så det varer nok en rum tid inden jeg forlader stenbroen :-(
Jeg tænkte på dig i dag, da vi passerede Thorsager på vej hjem.
hej heidi og Brennan...
håber i har det godt på slette strand og det går bedre med brennans arm... har tilmeldt os på handibarn....jeg synes også sangen om livstræet ramte et eller andet i mig...
ps. vi har købt huset..
med venlig hilse
bo og dorthe
fra pindstrup centret (gul hus nr 2)
Hej Bo og Dorthe
Hvor hyggeligt at I har fundet herind!!
Et STORT tillykke med huskøbet. Vi krydser virkelig fingre for at I begynder at oplve noget seriøst fremgang i jers familie. Det er på høje tid ;-)
Vi har lige set billeder fra Pindstrup igår på fjernesynet. Datteren var selvfølgelig ligeglad, men vi andre synes det var sjovt. Hvordan har Sebastian det?
Hvornår meldte I jer ind på Handibarn??? Der kan godt gå lidt tid, da ham, som styrer det er på ferie i Frankrig. Glæder mig til at skrive videre med jer derinde. Det er et skønt forum.
Send en kommentar