torsdag den 2. oktober 2008
Smil!
Jeg så lidt af et tv-program i dag om en dansk fri-dykker ved navn Stig. Han dykker ned til 65 meters dybde på ét åndedrag. Det var fascinerende at se, hvordan et menneske kan have så meget kontrol over sin krop. Blandet andet sænker han sin puls til 30 og hans lunger klapper helt sammen, når han kommer dybt ned.
For at kunne holde til det arbejder han med meditation og visualisering. Det handler om at være centreret og føle overskud. Han har en vane med at smile til verden.
Det er helt kemisk: hver gang vi smiler, frigiver kroppen endorfiner, og vi oplever et velvære, som skaber overskud. Han synes selv, at det ikke altid kommer lige nemt, men han gør sig umage for at efterleve det.
I 12-trinsprogrammerne har man et slogan: Fake it till you make it. Selvom det føles kunstigt, så fortsæt! På et tidspunkt vil det blive ægte.
Det virker faktisk. Jeg har selv tjekket efter hele eftermiddagen. Når jeg smiler, mærker jeg en varm bølge, og jeg får fornemmelsen af, at det nok skal gå :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Ja.. det er en underlig fornemmelse til at begynde med.. men det virker ... ! Var til ACA marathon dag i søndags.. fuldt af slogans.. blandt andet dette:
"this too shall pass"
Det kan ikke være mere rigtigt. Jeg har praktiserede det i et par år og du får så meget tilbage ved at smile også selv om man egentlig lige har oplevet noget trist. Vigtigt er det dog at smilet er ægte....
Send en kommentar