Så er der taget hul på det spæde, nye år 2009.
Julen er næsten overstået. På tirsdag er det Helligtrekkongersaften og så er det slut for denne gang. Vi har lige et sidste komsammen på lørdag, og så starter jeg job på mandag.
Jeg er meget tilfreds med de valg, vi har truffet om julen denne gang.
Vi var afsted i en uge bare Prinsen, Bjørnstrup og jeg, til en bjælkehytte i Gilleleje, hvor vi boede det meste af tiden foran pejsen og hyggede igennem. Frk. Bjørnstrup er inde i en supergod periode. Hun bliver mere og mere social, og hun NØD selskabet med mor og far.
Normalt er det ellers meget svært for os med ferier, fordi vi hele tiden skal underholde hende og finde på, og der er så meget praktisk arbejde forbundet med at have et multihandicappet barn. Men denne gang havde vi alle mere ro på. Vi fik tanket op, og jeg elskede at være tæt på naturen og ligge og kigge ud på granerne om morgenen.
Nytåret fejrede vi for første gang uden frk. Bjørnstrup. Vi kørte hende i aflastning i går, og hun kommer først hjem i morgen kl. 15.30. Det er fantastisk! Vi skålede med gode venner og gik på restaurant og var kærester. Bare os to - ingen pligter eller afbrydelser, bare os.
I dag sov vi til kl. 11.30. Jeg har ingen erindring om, hvornår det sidst er sket. Jeg føler mig fuldstændig fyldt op på depoterne. Nu kan vinteren sgu' bare komme an. Jeg kan godt klare det.
Jeg er frisk på et år til!
Godt nytår til dig.
6 kommentarer:
Hvor er det skøn læsning både i forhold til jeres jul, men også i forhold til Nytåret....Det med at kunne være sent op og sove længe det er altså en overdådig luksus.... Skøn at du er klar til 2009 det er jeg også :-)
Ja, vi trængte bare.. :-9
Jeg hørte engang om en person at han havde et særligt talent for taknemmelighed. Den bemærkning har jeg tænkt meget over siden, og nu dukkede den op igen, for jeg tænker at du har en særlig evne til at føle taknemmelighed, Heidi. Og hvor må livet blive fyldt ud og blive godt når man har det :-).
Tak, søde Janne. Du er faktisk ikke den første, som siger det.
Jeg tror, at når man er så tæt på livets skrøbelighed, som jeg er - og i endnu højere grad, Marianne, som også skriver her er, så er der ikke så langt til taknemmeligheden.
Det lyder simpelthen superfantastisk med jeres jul og nytår ... Der er ikke noget som det der med at få ladet batterierne helt op ...
Jeg bliver så glad, når du skriver om de ting, du/I gør for dig/jer selv... så er der også lidt håb, tænker jeg.. for en "udbrændt handi-mor" af slagsen... Et godt og glædeligt nytår til jer alle sammen.
Når man kan lade sig inspirere af andre, er man ihvertfald ikke stivnet endnu - og så ER der håb! Håbet forsvinder, når tankegangen bliver helt rigid og man ikke kan skifte perspektiv.
Send en kommentar