tirsdag den 6. maj 2008

Forår


Aah, du skønne forår...


Jeg elsker forår. Det pibler i min krop og banker i mit bryst og prikker i min hovedbund. Jeg får mere energi og kan mærke solens stramme varme på min hud.

Forårets dufte fylder mine næsebor og udløser en myriade af forventninger. For ligesom december faktisk er lidt sjovere end selve juleaften, er sommeren sjældent så god, som foråret ellers giver håb om. Sommeren er enten lidt for tung og varm eller for grå og regnfuld. Den går lidt i stå og er mættet på sin egen måde. Foråret er fuld af liv og energi.


Hvert forår kommer minderne fra ungdommen snigende ind. Jeg husker de utallige gange, jeg er cyklet hjem i de lyse nætter efter en sjov nat i byen. Nej, det er mere end husker: det foregår simpelthen i kroppen snarere end i hovedet: jeg MÆRKER minderne, fordi det hele er et sansebombardement af lys, luft og farver. Og jeg mærker længslen...

Mærkeligt er det, at selv når foråret er allermest present, har jeg den fornemmelse, at det forsvinder mellem mine fingre. Jeg ønsker bare at knuge det ind til mig få det helt ind, blive del i det, ligesom at være forelsket og bare ønsker at smelte sammen. Da det aldrig kan ske, er jeg prisgivet den samme søde længsel som efter min elskede.

Når jeg synger denne sang, bliver jeg altid lidt våd i øjenkrogen :-)


Denne sang kaldes også Maj-visen. Den hører til Drachmanns skuespil Brav Karl fra 1897. Stephen C. Fosters melodi er oprindeligt skrevet til den engelske sang Thou wilt come no more, gentle Annie.

Se, det summer af sol over engen
Tekst: Holger Drachmann, 1897
Melodi: Stephen C. Foster

Se, det summer af sol over engen,
honningbien vil fylde sin kurv,
og der pusles ved bordet og sengen
af den fattigste sisken og spurv:
og der jubles hele dagen,
men mod kvælden bli'r alting så tyst,
våren synger sin sang, det er sagen,
og mit hjerte bli'r voks i mit bryst.

Der er sølvklang i majbækkens vove,
gyldent skær gennem aftenen lang,
hver en grøft bliver blomstrende skove
langs den kornrige, bølgende vang:
disse bølger, o, de stiger
med min sjæl over solskyens rand,
rundt i verden er dejlige riger,
ingen vår som en maj i vort land!

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Heidi.
Forsinket til lykke med bloggen.
Jeg blev lige nødt til at skrive til dig at jeg ææælsker den sang. Giver også altid mig en klump i halsen.
Kh. Line (HB)

Heidi sagde ...

Hej Line,
Ja, sangen rammer en god plet, ikke? Det er så vigtigt, at vi ikke lader Pia få eneret på fædrelandskærligheden.

Tak for din hilsen. Det er dejligt at se, hvem, som læser med :-)

Anonym sagde ...

Og at vi så får et forår med sommertemperaturer - kan ikke blive bedre ;-)