Tid og Sted

Tid og sted og som regel helt afgørende faktore i et menneskes liv. Vi lever i nuet (mere eller mindre ihvertfald :-)) går videre og lægger fortiden bag os. På sin vis kan man sige, at vi er "fanget i vores tid". Men ind imellem slår tiden knuder på sig selv.

De fleste har nok prøvet deja vu: en pludselig, intens oplevelse at være sat tilbage til et tidligere tidspunkt i ens liv.
Det bliver fremkaldt af sanserne. En duft, et billede eller en lyd, man ikke hørt hørt længe, og situationen står lysende klar, som om den havde udfoldet sig for et øjeblik siden.

Sådan har det været for mig at melde mig til Facebook.

Det er en spirituel oplevelse. Jeg genforener mig med min fortid og lukker de uafsluttede gestalter.

Når jeg ser mig selv interagerer med de menensker, som jeg kendte engang på den måde, som jeg er i dag, ændrer jeg synet på mig selv.

Jeg bliver gladere for mig. For at jeg har turde gå den lange fra Amager, til Børnemagt, til Israel til London, til Mocambo Bar og Coma Club til socialpædagog, psykoterapeut og mor til en handicappet pige.

Når jeg ser tilbage på det brogede tæppe, som danner mit liv, kan jeg ikke lade være med at tænke, at der også fremover ligger sjove og uventede oplevelser og venter på mig. Fordi jeg er jo eventyrlysten. Jeg har bare ikke haft de store muligheder for at være opsøgende ude i verden i de sidste 8 år. Det har handlet om at komme igennem krisen, lære at navigere i det nye farvand og finde det store i det små. Mine betingelser har ændret sig HELT vildt, men i min kerne er jeg stadig den samme.

Nu er Frk. Bjørnstrup så småt startet op i aflastning. Når hun er kørt ordentligt ind i løbet af efteråret, vil der igen blive mere rum til at baske med vingerne - ikke kun i cyberspace. Jeg glæder mig.